I denne uge kom PWC og Urban Land Institutes årlige rapport om de enkelte ejendomsmarkeders attraktivitet. Danmark var faldet ud af top 10.

– Det er ikke, fordi Danmark er blevet mindre attraktiv, men der er bare nogle lande, der er blevet mere attraktive, skyndte Per Andersen fra PWC sig at replicere på Linkedin.

Det er en besnærende tanke, men det har han selvfølgelig faktisk ikke ret i. For summa summarum så er der altså 10 lande, som ejendoms-CEOs hellere ser i indkøbsposen. Hvad skyldes det så? I høj grad for høje priser. Der er stadig masser af interesse for København, men mange investorer synes – i min optik berettiget, hvis man overhovedet kan tale objektivt om en pris/risiko afvejning – at det er blevet for dyrt.

Læs også København mister top 10 plads blandt ejendomsinvestorer

I sådan en situation er det paradoksalt, at netop i år har det været en kamp for Byggesocietetet at skaffe den fornødne opbakning til en stand på Mipim. Fredag kunne man se stor glæde hos Greater Copenhagens borgmestre over, at svenske Halland Län nu går med i samarbejdet, men samtidig er det fortsat et skrivebordssamarbejde fremfor et egentligt forankret brand hos de private aktører. Derfor er der også fortsat stor brug for, at de offentlige interessenter – nu bestående af stat og kommuner, da erhvervsfremmen er taget fra regionerne, – slutter op omkring international deltagelse på messer som for eksempel Mipim, Mapic og Expo Real.

Nu er det jo ikke sådan, at offentlige penge skal hjælpe med at tiltrække interesse for et marked, der er mindre attraktivt på grund af for høje priser. Men hvis vi ikke bliver ved med at markedsføre København, så falder interessen også på længere sigt, og der er brug for, at internationale investorer er med til at udvikle byen. Både Stockholm og Oslo har bred offentlig opbakning til markedsføringen på Mipim, og København kan ikke klare sig kun båret frem af privat hjælp.

Det har været bekvemt for det offentlige at overlade opgaven til Byggesocietetet, men erhvervs- og investeringsfremme er en offentlig opgave, og det er vigtigt, at den også bliver taget alvorligt i Danmark.

Derfor ville det klæde borgmestrene fra hele regionen, hvis de udover snakken om Greater Copenhagen også fik den gjort operationel og ikke mindst enten fik bevilget pengene eller i hvert fald stillet ressourcer til rådighed, der gør, at vi kan præsentere Danmark med København i spidsen i de relevante internationale fora.

København er populær lige nu, men for at det ikke kun skal være turister, vi tiltrækker i fremtiden, er det vigtigt at vise, hvad vi kan tilbyde også i erhvervsmæssig og investeringsmæssig henseende. Det er sket før, at man fejlagtigt har forventet i opgangstider, at tingene bare bliver ved med at komme af sig selv, selvom man ikke gør noget. Det gør de ikke.

Ikke desto mindre blev ugens mest læste nyhed, at tre ejendomme er solgt til en udenlandsk investor på Frederiksberg, og endnu er der fortsat godt gang i salget især til nogle af de udenlandske investorer, der endnu ikke er her.

Læs også Udenlandsk investor køber 424 boliger på Frederiksberg

En anden af ugens store nyheder blev, at Nrep sammen med Lendager Group og Aarstiderne Arkitekter endte med at vinde den sidste byggegrund på spidsen af Ørestad Syd. Det modige navn UN 17 Village refererer til de p.t. hypede 17 verdensmål. Konsortiet må derfor have en forventning om, at de er langtidsholdbare som begreb og giver en salgsværdi også om nogle år, når projektet står færdigt. Tanken er i hvert fald, at det skal leve op til et sympatisk sigte om at “berige det byggede miljø med fokus på beboere og fællesskaber, sundhed, klima, biodiversitet og øget genanvendelighed af materialer” ifølge partner Rune Højby Kock, Nrep.

Læs også By & Havn finder vinderteam til 370 boliger på spidsen af Ørestad

De første i den række af ambitioner var også tanken med mange af de almene boligprojekter, der primært blev opført i 60erne og 70erne, og som denne uge kom under pres. Regeringen vedtog sin ghettopakke og dermed også et indirekte diktat om, at der skal nedrives boliger over hele landet. Selvom det egentlig skulle hjælpe boligorganisationerne, så har det udløst et ramaskrig af hård kritik, fordi de står tilbage med et genhusningsproblem og i øvrigt mener, at de meget vidtgående konsekvenser af ghettopakken er baseret på forældede tal og forkerte udregninger, der stempler nogle afdelinger, med små afvigelser fra kravene, som ghettoer.

Set udefra er det meget svært at se om det ville ændre noget, at tallene var opdaterede, og om det giver mening rent faktisk at skride så hårdt til værks i nogle af de små afdelinger, der ikke lider af uoverskuelige problemer som Vollsmose i Odense, Tingbjerg i København eller Gjellerup i Aarhus. Men desuagtet står tilbage et alvorligt politisk håndværkssvigt: Ghettopakken burde være løst i samarbejde med de almene foreninger. At grave grøft mellem dem, der skal udføre en så markant opgave, og lovgiverne er fuldstændig uhensigtsmæssigt. De kommende års massive forandringer i boligforeninger har brug for at blive forankret og ikke mindst bygge videre på beboere og fællesskaber fremfor at skabe fjendtlighed og uforståenhed.

Oven i købet er en lang række af de boliger, der nu skal rives ned, sat i stand indenfor de seneste år. Så først er beboernes penge blevet brugt på istandsættelse, og så bliver de samme kasser lænset yderligere for at nedrive de mere eller mindre nyistandsatte lejligheder. For almindelige mennesker er der ingen tvivl om, at det er svært at forklare, og boligforeninger og især lovgiverne kommer her til at stå med et markant forklaringsproblem, når først konsekvenserne for alvor går op for beboerne rundt omkring.

En af de ting, som boligforeningerne i øvrigt er meget optagede af, og som flere indlægsholdere også påpegede på ugens Estate Media konference om Almene Boliger er seniorboliger. Og det er der god grund til. Faktisk kunne en ny rapport i denne uge vise, at 1 ud af 3 i alderen 55+ gerne vil flytte ind i en seniorbolig.

Læs også En trediedel af alle danskere over 55 år vil flytte ind i en seniorbolig

I den mere hyggelige del af ugens nyheder røg to transaktioner ind på top 10 – køberne var nemlig interessante og anderledes end hovedparten af de transaktioner, der præger nyhederne i øjeblikket. Den ene var det tidligere Pressens hus i Skindergade, hvor der nu kommer hovedsæde for en kæde, som de færreste nok kender nemlig Rekom, der ejer og driver hele 77 natklubber, barer og bodegaer i Skandinavien.

Læs også Pressens Hus solgt til skandinavisk nattelivskoncern

Den anden transaktion har mindst lige så meget “appeal” for det er nemlig en tidligere Beauvais-fabrik  i Svinninge, der nu skal lægge rammer til, at To Øl, der i København især er kendt for at drive Nørrebro-stedet Brus, brygger deres øl i Danmark. Og meget kan man sige, men med 526 kr. per kvm, så er man langt nede i pris, når man både kommer på landet og kan have interesse i en gammel, nedlagt fabrik.

Det er faktisk mere end 100 gange så dyrt per kvm at købe en bolig i centrum af København.

Læs også Ølbryggeri køber 26.600 kvm. gammel Beauvais-fabrik

Per W. Hallgren kunne i denne uge aflægge et regnskab for Jeudan, som han er godt tilfreds med. Danmarks eneste rigtige børsnoterede ejendomsselskab har fremgang og trimmer fortsat porteføljen, så den optimeres i det centrale København.

I mere end 25 år har Per W. Hallgren styret Jeudan, og det er usædvanligt med så langvarige relationer i ejendomsbranchen, når det ikke gælder ejerledede selskaber. Og lige nu samler Per W. Hallgren til bunke. Han forventer, at vi er tæt på toppen, og derfor vil det være godt med penge på kistebunden, når der lige om lidt bliver nogle gode investeringsmuligheder. Ligesom tidligere har han succes med at holde hestene, når priserne stiger. På Hallgrensk er det formuleret sådan her:

– Den aktuelle situation på ejendomsmarkedet har i store træk kunnet konstateres under tidligere højkonjunkturer og efterfølgende viste det sig at være symptomer på en sencyklisk udvikling, der senere skabte vækstmuligheder for kapitalstærke, langsigtede investorer (læs: Jeudan).

Eller med andre ord, som ikke er kommet ud af Per Hallgrens mund “vi er klar med pengepungen lige om lidt, når der kommer nogle fine ejendomme til salg, fordi de er købt for dyrt eller i hvert fald er nødt til at blive solgt fra”.

Per W. Hallgren har før set rigtigt, – han er også før blevet beskyldt for at være dyster og pessimistisk, – men det har givet Jeudan mulighed for at tage ekstra store skridt i flere omgange, at han rent faktisk efterfølgende viste sig i højere grad at være realistisk. Det bliver spændende at se, om han også har ret denne gang.

Læs også Jeudan-direktør efter nyt stærkt regnskab: Det har vi fokus på nu (+)

Læs også Jeudan-overskud vokser til over 500 millioner kr.

I denne uge udgav et hæderkronet medie – og det var i denne omgang ikke Estate Media men Berlingske – en liste over 100 kvinder på toppen. Initiativet fortjener ros, men udvælgelsen kan godt optimeres og ikke mindst kan vi i ejendomsbranchen blive bedre til at skubbe de gode profiler frem.

På listen var blandt andet meget velfortjent Sheela Søgaard, CEO i BIG, By & Havns Anne Skovbro og Birgit Nørgaard, bestyrelsesmedlem i blandt andet NCC foruden Birgitte Nielsen, der blandt andet sidder i bestyrelsen for De Forenede Ejendomsselskaber. Men ellers var der ikke mange fra ejendomsbranchen på trods af, at de løsninger, der bliver fundet og beslutninger, der bliver truffet, er økonomisk signifikante og også sætter præg på vores samfunds udvikling.

Hvor var for eksempel en Mette Kynne Frandsen (Henning Larsen), en Merete Larsen (Gorrissen), en Iben Winsløw (Winsløw), en Rikke Lykke (Patrizia), en Bente Lykke Sørensen (Aarhus Kommune) eller en Gitte Andersen (Signal/ISS). Og mange flere. Jo flere gange, vi i ejendomsbranchen kan få skubbet de kvindelige spydspidser frem i lyset, jo mere diversificeret og fremsynet kommer branchen til at fremstå. Det vil alt andet lige være bedst på den lange bane, når ejendomsbranchen skal vinde terræn i kampen om fremtidens arbejdskraft. Så understøt diversiteten – det kommer til at gavne alle i de kommende års “War of Talent”.

Rigtig god weekend!