Søndergade 45 på gågaden i Aarhus. Foto: Google Maps

Britisk kapitalforvalter køber Aarhus-ejendomme for over 200 millioner kr.

Den britiske kapitalforvalter Aberdeen Standard Investments har købt to centralt beliggende aarhusianske ejendomme.

Det drejer sig henholdsvis om en butiksejendom og en boligejendom på tilsammen 4.755 kvm med et prisskilt på 209,5 millioner kr.

Butiksejendommen Søndergade 45 er på 1.918 kvm og har kostet 89,5 millioner kr., mens Aberdeen har investeret 120 millioner kr. i boligejendommen Åboulevarden 80 på 2.837 kvm.

To lokale familier har solgt ejendommene, som de har ejet hver især.

Butiksejendommen er indrettet med erhverv for øje med 735 kvm detailforretning i bunden, der i dag huser en Gina Tricot, og 1.183 kvm kontorer på de øvre etager. Ejendommen er købt af Aberdeen-fonden Nordic 1 (Aberdeen Property Nordic Fund 1), som fokuserer på core-ejendomme i de største nordiske byer, og i dag forvalter for 500 millioner euro – over 3,7 milliarder kr. – fordelt på 16 ejendomme i hele Norden, heraf 5 i København.

Åboulevarden 80 har tidligere fungeret som kontorejendom, men rummer i dag 42 nyindrettede lejligheder og et endnu ledigt detaillejemål i stuen, som blandt andet egner sig til cafédrift. Her er der tale om et tysk mandat kaldet READI (Residential European Alternative Diversified Investments), som fokuserer på boliginvesteringer på tværs af Europa.

Aberdeens strategi
– Aberdeens strategi på boligsiden er det, man kalder ”purpose built” og ”built to rent” i byer med positiv demografisk udvikling – stigende befolkningstal, god infrastruktur og planer for en fortsat positiv udvikling i byen generelt, forklarer Jes Rovsing, transaktionsansvarlig for Aberdeen Standard Investments’ danske afdeling.

Om købet af butiksejendommen Søndergade 45 siger Jes Rovsing:

– Den stigende e-handel er med til at mindske interessen for detaillejemål uden for midtbyen. Men Søndergade 45’s placering midt på strøget i Aarhus gør, at du har et løbende flow af potentielle kunder – og den slags detailejendom er særdeles modstandsdygtig i forhold til presset fra faktorer som e-handel.

Aberdeen Standard Investments’ danske portefølje har en værdi på omkring 13 milliarder kr., som selskabet forvalter på vegne af sine investorer.

 

Fakta:

Søndergade 45, 8000 Aarhus

  • 1.918 kvm – heraf 735 kvm detailforretning i stuen og 1.183 kvm kontor fordelt på de øvre 4 etager
    • Pris: 89,5 millioner kr.
    • Fond: Nordic 1 (Aberdeen Property Nordic Fund 1)
    • Mægler: Colliers

Åboulevarden 80, 8000 Aarhus

• 2.837 kvm i alt – ikke udlejet detaillejemål i stuen og boliger på de resterende 6 etager.
• Pris: 120 millioner kr.
• Fond: Tysk mandat under navnet READI (Residential European Alternative Diversified
Investments)
• Mægler: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Læs også Freja sælger 15.000 kvm margarinefabrik i Aarhus

Læs også Newsec-partner glædes over salg af udviklingsejendomme på sekundære placeringer (+)

Læs også Heimstaden køber 110 andelsboliger på Frederiksberg for 293 millioner kr. (+)

Læs også Coop sælger Aarhus-ejendom til leverandør for 146 millioner kr.

Læs mange flere nyheder om transaktioner her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder