Adm. direktør, partner og medstifter Thomas W. Færch, Gefion Group. Foto: Gefion Group

Gefion vil skyde genvej til børsen via skrantende biotekselskab

Går alt efter planen i Gefion Group, kan den danske projektudvikler være på vej mod børsen og dermed sammen med Jeudan udgøre de to danske ejendomsselskaber på børsen.

Således vil Gefion Group afgive et betinget overtagelsestilbud til aktionærerne i det hårdtprøvede biotekselskab NeuroSearch A/S. Formålet er at opretholde selskabets børsnotering og herefter indskyde Gefion Groups aktiviteter i selskabet.

Gefion Group, der har specialiseret sig i udvikling af boliger og erhvervsejendomme i Storkøbenhavn, vil give 4 kr. per NeuroSearch-aktie, hvilket er cirka 30 procent over aktiens lukkekurs torsdag den 26. april. Tilbuddet er blandt andet betinget af, at Gefion Group opnår mere end 50 procent af aktiekapitalen og stemmerettighederne i NeuroSearch.

– Vi har i et års tid set på mulighederne for at tage Gefion Group på børsen. NeuroSearch repræsenterer en mulighed, der er interessant for et selskab som vores, idet vi ikke har et umiddelbart kapitalbehov, men kan få adgang til markedet i en aktie, der allerede handles af en større gruppe aktionærer, siger Thomas W. Færch, adm. direktør i og stifter af Gefion Group A/S.

Han fremhæver, at det efterfølgende indskud af Gefion Group medfører, at Gefions aktiviteter bliver underlagt de informationskrav, som gælder for børsnoterede selskaber, hvilket vil give aktionærer, kunder og markedet fuld gennemsigtighed og bedre vilkår for Gefion Group, eksempelvis ved udstedelse af obligationer.

Har 165.000 kvm under udvikling
NeuroSearch’ aktionærer samles i dag, mandag, til generalforsamling, hvor spørgsmålet om Gefion Groups overtagelsestilbud, hvor projektudviklingsselskabet overtager den kontrollerende ejerandel i NeuroSearch, er på dagsordenen.

Biotekselskabets aktiviteter har længe været under afvikling, og kurserne har bevæget sig omkring det nuværende niveau siden 2012 efter toppen i kurs 642 i år 2000. NeuroSearch-aktien har de seneste uger ligget omkring kurs 3.

Gefion Group har i øjeblikket samlet cirka 165.000 kvm bolig og erhverv under udvikling i Storkøbenhavn. Selskabets portefølje udgør cirka 6 milliarder kr. fordelt på en række udviklingsprojekter.

Gefion Group har 25 fuldtidsansatte.

Læs også Gefion udvider med 2 nye salgschefer

Læs også Gefion ansætter ansvarlig for gruppens største projekt med 40.500 kvm

Læs også Gefion Group opruster på juridisk område

Læs om Gefion Group har projekter for 5 milliarder kr.

Læs om Gefion skal bygge hotel og ungdomsboliger ved Femøren for 800 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder