Som Estate Media skrev for nylig, fortsætter BaseCamp Student-gruppen med at udrulle sit koncept for studieboliger. Senest i august 2020 skal 639 studieboliger i Lyngby (illustrationen) være klar til indflytning. Projektet på Skovbrynet i Lyngby koster minimum 530 millioner kr. Illustration: Lars Gitz Arkitekter

BaseCamp Student bygger 639 studieboliger i Lyngby i projekt til over 530 millioner kr.

Senest i august 2020 skal 639 studieboliger i Lyngby være klar til indflytning.

Sådan lyder målsætningen for BaseCamp Student Scandinavia, som efter en vedtaget lokalplan nu er klar til at bygge det største antal studieboliger i Danmark i nyere tid. Det sker på adressen Skovbrynet omkring halvanden km vest for DTU.

– Dermed kan første spadestik tages til et unikt campusmiljø, som udover de 639 studieboliger vil omfatte opførelsen af andre boligtyper såsom projektmedarbejderboliger og seniorboliger – i alt cirka 40.000 kvm boligbyggeri inkl. kælder og p-kælder, siger partner og adm. direktør Jesper Dam, BaseCamp Student Scandinavia.

BaseCamp Student Scandinavia er en del af BaseCamp Student International, som igennem de seneste knap tre år har udrullet sit studiebolig-koncept i Tyskland, Polen, Sverige Norge, Finland og Danmark.

Projektet med de kommende 639 studieboliger i Lyngby koster minimum 530 millioner kr. og er tegnet af Lars Gitz Arkitekter.

Flere projekter på vej
Byggeriet er gået i gang med det indledende arbejde med at nedrive bygninger, som senest har huset Plantedirektoratet. Nedrivningen forventes at være afsluttet i april, hvorefter opførelsen af det nye byggeri begynder.

Byggeriet på Skovbrynet i Lyngby visualiseret som et luftperspektiv. Bemærk stien på taget, som strækker sig over 700 m. Illustration: Lars Gitz Arkitekter

BaseCamp Student realiserer dermed sit tredje studieboligbyggeri, idet der for tiden også bygges på Frederiksberg. Derudover har BaseCamp Student boliger i Sølvgade i København. Og flere studieboliger er på vej i form af en pipeline med yderligere projekter i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

I august 2016 etablerede BaseCamp Student sin første lokation i Danmark. Det skete i det tidligere DSB-hovedkvarter i Sølvgade i København med i alt 463 værelser, hvor cirka 540 danske og internationale studerende bor.

– Vi har som de første i Danmark ved åbningen i Sølvgade for halvandet år siden introduceret et full-service-koncept, som ikke tidligere har været tilbudt i Danmark. Vi er stolte over nu at kunne tilbyde endnu en lokation i Danmark, hvor vi kan udrulle vort full-service-koncept, som tager sit filosofiske afsæt for driften i hotelsektoren, siger Jesper Dam.

Læs også BIG skal tegne 450 ungdomsboliger i 3 højhuse i Esbjerg

Læs også Københavns Kommune vil bygge 800 midlertidige studieboliger





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder