Derfor er København i top 3 som bedste bud på ejendomsinvesteringer i Europa i 2018

København vil ifølge rapporten Emerging Trends in Real Estate® Europe 2018 slutte sig til Berlin, Frankfurt og München som de mest attraktive byer for ejendomsinvesteringer og udvikling i 2018. Det viser den årlige rapport, der udgives i fællesskab af Urban Land Institute (ULI) og PwC.

– Det er positivt at se, at København, efter at være gået lidt tilbage sidste år, nu går markant frem på listen. Det skyldes primært byens stærke boligsektor, hvor der har været et kontinuerligt opsving i investeringerne i boligejendomme. Opsvinget er drevet af lave renter og en fortsat urbanisering og har fået priserne på lejligheder til at stige til et niveau, der nu er højere end før finanskrisen, siger Jesper Wiinholt, partner i PwC.

Den kraftige vækst i sektoren for boligejendomme i København har også tiltrukket sig opmærksomhed fra den internationale ejendomsbranche.

– Danmarks hovedstad er meget populær hos turister, forbrugere, virksomhedsfællesskaber samt varemærker inden for detail-, nærings- og nydelsesmiddelsbranchen, hvilket gør byen så meget desto mere tiltrækkende for investorer. København bliver også stadigt mere åben for internationale investorer, der viser interesse i at købe aktiver, siger Jesper Wiinholt.

Berlin indtager for fjerde år i træk førstepladsen på listen og cementerer dermed sin dominerende position på det europæiske ejendomsmarked. København må dele sin andenplads med Frankfurt efter et år med solid vækst, som hovedsagelig relaterer sig til den finansielle sektor i kølvandet på Brexit.

– Brexit er fortsat en udfordring for ejendomsbranchen, men har haft en positiv afsmitning på bl.a. de tyske byer. Selv om graden af pessimisme vedrørende Brexit er faldet betydeligt siden sidste års rapport, så har usikkerheden vedrørende betingelserne for Storbritanniens udtræden af EU været en kilde til frustration – også inden for fast ejendom, siger Jesper Wiinholt.

München ligger på fjerdepladsen og er – på trods af de høje priser – fortsat et attraktivt marked for både investorer og udviklere. Madrid er gået fire pladser frem til en femteplads på grund af udsigten til positiv vækst i kontorlejeindtægterne.

Læs også: Industrijobs flytter hjem til Danmark og lægger pres på industriejendomme

Læs også: Finlands største pensionskæde stempler ind i Danmark med nyt hotelprojekt





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder