Estate Media –

Nyheder – Danmark

Frank Kristensen, EDC Erhverv Poul Erik Bech

Industrijobs flytter hjem til Danmark og lægger pres på industriejendomme

Branchen skriger på industrilokaler, og nu viser tal fra Dansk Industri, at danske virksomheder i højere grad flytter deres udenlandske produktion hjem igen, hvilket øger presset endnu mere på efterspørgslen. Det er noget som man kan mærke hos EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Martin Burlund

tirsdag 14. november 2017 10:01

Blot 2,3 procent af landets lagerbygninger og fabrikshaller står ledige ifølge de seneste tal fra Ejendomstorvet.dk, og Danmark har ikke haft færre ledige industrilokaler siden januar 2009. Dermed er det blevet vanskeligere at finde ledige kvadratmeter. Samtidigt oplever EDC Erhverv en stigende efterspørgsel efter industriejendomme: Ved indgangen til november måned var EDC Erhverv i kontakt med 727 virksomheder, der gerne vil købe industriejendomme, mens 750 er på jagt efter industrilejemål.

Samtidigt trækkes der en større andel af produktionen tilbage til Danmark, og det forstærker efterspørgslen.

– Der er stadig mere produktion, som rykker til udlandet, end produktion, som bliver hjemtaget. Men forholdet har ændret sig markant. For seks-syv år siden var der 40 gange så mange virksomheder, som oprettede produktionsarbejdspladser i udlandet, som virksomheder, der hjemtog arbejdspladser. Nu er taler vi om, at der ”kun” er 2½-3 gange så mange, der flytter produktion ud, siger Morten Granzau Nielsen, økonomisk-politisk chef i Dansk Industri.

Dansk Industri gennemførte sidste år en stor medlemsundersøgelse, der kortlagde en drastisk ændring i flyttemønstrene ind og ud ad Danmark.

– Analysen viser, at det især skyldes manglende succes i udlandet. Enten sparer virksomhederne på forskellig vis ikke de forventede penge, eller også er kvaliteten i produktionen ikke god nok – i en del tilfælde skyldes det en kombination af begge dele, siger Morten Granzau Nielsen.

Den suverænt mest udbredte årsag til udflytning er ifølge DI-undersøgelsen lavere lønomkostninger, mens årsagerne til hjemtagning især er ringere fleksibilitet og lav kvalitet ved produktion ude. Med andre ord vurderer en del industrivirksomheder, at de bedre kan styre produktionen, hvis den foregår herhjemme – også selv om lønnen er højere.

– Inden for de senere år har vi hjulpet flere virksomheder med at finde lokaler til at hjemtage produktion, siger Frank Kristensen, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech i Herlev.

Men mens der i markedet er en del ledige logistikbygninger, kan det være vanskeligere at finde de rette produktionslokaler, lyder meldingen.

– Det begrænsede udbud giver høje priser for eksisterende byggeri. Det spiller også ind, at afkastkravet på industri- og logistiklokaler er faldet fra otte til seks-syv procent, fordi risikoen for tomgang er lavere, og fordi det er blevet vanskeligere at placere sine penge. Derfor accepterer en del investorer et lavere afkast, og hvis man sælger i dag, kan man få en bedre pris end for to år siden, siger Frank Kristensen.

En af de virksomheder, som EDC Erhverv tidligere har hjulpet er dansk-kinesiske Mille Food, hvor en tom fabrikshal i Hundested skulle blive løsningen på virksomhedens vækstplaner. Mille Food har valgt at placere produktionen i Danmark, fordi de kinesiske forbrugere i dag efterspørger højere kvalitet.

– Mange spørger os, hvorfor vi ikke lægger produktionen i Kina. Men grundprincippet er netop, at vores produkter er ”made in Denmark”. Efter de senere års fødevareskandaler i Kina, er der en vis mistillid til de kinesiske produkter blandt de kinesiske mødre, siger Steve Wang, direktør i Mille Food.

Mille Food sælger stort set hele sin produktion på det kinesiske marked, der, ifølge direktør Steve Wang, er næsten umætteligt efter modermælkserstatning af høj kvalitet.

Læs også: Nyboligs ejendomsmæglere forventer ro på boligmarkedet

Læs også: København har rekordfå ledige kontorer på trods af statslig udflytning

Kommentarer

Seneste nyt

Nybolig og Domea.dk opfordrer til flere almene boliger under byens tage

Bolig / tirsdag 21. november 2017

Innovater valgt til at udvikle 20.000 kvm butikscenter i Næstved

Retail / tirsdag 21. november 2017

ATP Ejendomme investerer 6,9 milliarder kr. i Danicas 16 indkøbscentre

NYHEDER DANMARK, Retail / mandag 20. november 2017

Newsec Datea får tidligere DSB-topchef i bestyrelsen

Virksomheder og mennesker / mandag 20. november 2017

CapMan køber 340 lejligheder af Domis i Aarhus-forstaden Risskov

Aarhus, Bolig / mandag 20. november 2017

Bonava lukker salg i Glostrup efter salg af 24 udlejningsboliger til privat investor

Investering / mandag 20. november 2017

Kommende konferencer

Tirsdag den 21. november kl. 13:30

Moms og skat

- update mod 2018

Onsdag den 22. november kl. 12:30

BR18

- nye krav i byggeloven

Jobmarked

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland