Jan Kristensen skifter fra Alfa Development og bliver ny adm. direktør i C.W. Obel Ejendomme. Foto: Alfa Development.

C.W. Obel Ejendomme får ny adm. direktør

Jan Kristensen bliver ny adm. direktør for C.W. Obel Ejendomme.

Han afløser Torben Black, der i januar i år meddelte, at han ønskede at stoppe som adm. direktør efter 10 år på posten.

Her lød det, at Torben Black ville stoppe, når man havde fundet en afløser.

Det har man altså nu.

Jan Kristensen, som i august 2024 tiltræder som adm. direktør for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme, er et velkendt ansigt i ejendomsbranchen. Han har været mangeårig partner i Sadolin & Albæk og Colliers. Senest har han været adm. direktør for Alfa Development.

I februar 2023 fratrådte Jan Kristensen sin stilling som adm. direktør for Alfa Development efter tre år for at indtræde i selskabets bestyrelse.

– Jan har de rette kompetencer og et bredt erfaringsgrundlag fra mange år på ledende poster i branchen. Med Jan i direktionen ser vi frem til at fortsætte den positive udvikling for C.W. Obel Ejendomme og Obel-LFI Ejendomme, siger koncernchef og formand for C.W. Obel Ejendomme, Anders Obel.

Om sit stop sagde Torben Black tidligere på året, at efter 25 år med dagligt ledelsesansvar er det tid til en ny dagligdag, en mindre travl kalender, og ikke mindst tid til at tilbringe en større del af tiden hjemme i den jyske hjemstavn.

C.W. Obel Ejendomme forvalter erhvervs- og boligejendomme for godt 11 milliarder kr. 85 procent af porteføljen er beliggende i København og resten i Aalborg.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder