Henning Jensen bliver ny ejendomsdirektør i M+ Ejendomme. Foto: M+ Ejendomme.

M+ Ejendomme får ny ejendomsdirektør

M+ Ejendomme, der udvikler projekter til alt fra bolig til erhverv, henter ny ejendomsdirektør.

Henning Jensen starter i stillingen i dag, 1. marts. Han kommer med en mangeårig erfaring fra ejendomsbranchen og har senest været hos udviklings- og administrationsselskabet COBO, der har base i Horsens.

Med ansættelsen ønsker M+ Ejendomme at styrke sit fokus på lejere og ejendomsdrift.

– Det, jeg skal bidrage med, er kundefokus i et konkurrencepræget marked, fortæller Henning Jensen til Estate Media.

Ordentlighed er vigtigt for mig
Han skrev kontrakt med M+ Ejendomme helt tilbage i oktober 2023, men havde nogle projekter, han ville gøre færdig, før han begyndte i det nye job.

– Ordentlighed ligger mig meget på sinde. Derfor var det vigtigt for mig ikke at starte, før jeg kunne gøre tingene helt færdige i mit gamle job, siger han og tilføjer:

– Men derfor har jeg også glædet mig enormt meget til endelig at komme igang.

M+ koncernen, der i dag primært består af M+ Ejendomme og M+ Invest, blev stiftet af Michael Antitsch Mortensen i 1985 under navnet Casa.

Michael Mortensen døde pludseligt den 31. januar 2022 af et hjertestop under en forretningsrejse til Schweiz. I dag er det Michael Antitsch Mortensens hustru Bettina Antitsch Mortensen, der er formand i M+ koncernen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder