Katrine Enø. Foto: Estate Media/Claus Sall

Katrine Enø forlader EDC Projekt

For få år siden var det en af Danmarks stærkeste projektmæglere.

Så solgte selskabets medejer og frontfigur Alice Lotinga i oktober 2022 sin ejerandel, og i marts i år blev selskabet solgt til EDC Erhverv Poul Erik Bech Projekt. Alice Lotinga er stadig aktiv, men Katrine Enø, der var udnævnt til ass. partner i Stad Projekt og Alice Lotingas arvtager, forlader nu projektet.

Katrine Enø, der i øjeblikket er på barsel, skal nemlig være salgs- og udlejningschef i Ikano Bolig fra februar. Og hun glæder sig til så at sige “at komme om på den anden side af bordet”.

– Jeg glæder mig til at komme ind i maskinrummet efter så mange år, hvor jeg har stået udefra og kigget ind. Det bliver lærerigt at få indblik i alle processens faser på helt tæt hold, og samtidig kunne udnytte alle medarbejdernes kompetencer, egenskaber og deres input. Ikano Bolig er jo stadig en forholdsvis ung virksomhed, som er på en spændende rejse, som jeg ser frem til at være en del af, siger Katrine Enø til Estate Media.

Ansættelsen af Katrine Enø kommer i forlængelse af, at Louise Schaldemose i september skiftede fra Ikano Bolig til Heimstaden, hvor hun skal være med til at sikre udlejningen af selskabets boliger i samarbejde med Heimstadens lokale udlejningsteams og udlejningschefer i de lande, hvor Heimstaden er lokaliseret.

Ikano Bolig har udviklet og bygget boliger i Danmark siden 2017 og er en del af svenske Ikano Bostad, der er en del af Ikano Group, der er en international virksomhedsgruppe startet af grundlæggeren af ​​Ikea. Ikano har blandt andet foretaget store grundopkøb til fremtidig projektudvikling i Vinge i Frederikssund kommune.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder