Foto: Estate Media

Mastodont med kæmpe underskud: Frygten for en ny Evergrande stiger i Kina

Country Garden, en af Kinas største private ejendomsudviklere, har noteret et rekordstort tab på 6,7 milliarder dollars i årets første seks måneder. Det fremgår af selskabets halvårsregnskab.

Ifølge The Guardian skaber resultatet frygt for et kollaps, der kan have vidtrækkende konsekvenser for den kinesiske økonomi. 

Country Garden har fire flere byggeprojekter under opførelse end Evergrande.

Selskabet har gæld for 150 milliarder dollars, og har denne måned ikke formået at betale af på to af sine lån. Samtidig advarer Country Garden om, at de risikerer at komme i yderligere problemer, hvis dets finansielle resultater “fortsætter med at forværres”.

Af halvårsregnskabet fremgår det, at den kinesiske mastodont forhandler med kreditorer om at udskyde afbetaling på dets lån.

Til trods for det dårlige regnskab, så har markedet ikke reageret mærkbart på det. 

Country Gardens aktie har holdt nogenlunde niveau, og faktisk steget en smule, siden nyheden kom ud.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder