Gefion Groups projekt på Engvej. Illustration: 3D Vizual

Presset svensk investor indgår forhåndsaftale om milliardsalg af danske boliger

Det svenske ejendomsselskab Studentbostäder i Norden (SBS) kan være på vej ud af det danske ejendomsmarked. Selskabet meddelte for nylig, at det har indgået en forhåndsaftale med en unavngiven institutionel investor om et salg af sin danske portefølje, der består af to ejendomme på Amager, hvoraf den ene først forventes færdigbygget i slutningen af i år.

Aftalen omfatter således de 578 studieboliger på Engvej på Amager, som SBB købte af udviklingsselskabet Gefion Group i april 2021 for omkring 1,25 millioner kr. Dertil kommer 173 endnu ikke færdiggjorte lejligheder på det tidligere Amager Billand på Englandsvej 51, som opføres af Bonum Development og SEBC II. Salgsprisen blev i april 2022 opgjort til 350 millioner danske kroner.

Sælges med trecifret milliontab
SBS fortæller, at salgsprisen på de to ejendomme er aftalt til at være 2,1 milliarder SEK, svarende til 1,4 milliarder kroner. Ifølge SBS vil selskabet, hvis handlen gennemføres, registrere et tab på ejendommene på 170 millioner SEK – godt 110 millioner kr. – i forhold til den bogførte værdi. Til gengæld vil selskabet forstærke sin likviditet og finansielle position.

SBS har samtidig til hensigt at gennemføre en aktieemission, der skal indbringe 100 millioner SEK. De største aktionærer – Fastator, SBB og Svea Bank – har forpligtet sig til at skyde 50 millioner SEK ind i selskabet, og der er allerede tilsagn om yderligere 20 millioner SEK. Formålet med emissionen er ligeledes at forbedre selskabets likviditet.

Læs mere SBS køber milliardprojekt af Gefion i dansk entré

Læs mere Svensk investor køber københavnske studieboliger for 350 millioner kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder