Sådan kommer plushusene til at se ud. Illustration: Dansk Boligbyg.

M+ Invest og Nrep vil opføre 211 boliger i Ølstykke

Grunden, som den tidligere Toftehøjskole i Ølstykke ligger på, skal i fremtiden huse 211 lejeboliger. Projektet, som er en del af Plushusene, forventes at gå i jorden denne sommer, og boligerne skal efter planen afleveres etapevis frem til efteråret 2025. De 211 boliger plus fælleshuset forventes at få etageareal på knap 18.925 kvm. Boligerne varierer i størrelse fra 60 kvm til 116 kvm.

Det er selskabet Plushusene Management, et konsortium etableret af M+ Invest og Nrep i 2018, som er bygherre på projektet, mens Dansk Boligbyg er totalentreprenør, og Sweco er arkitekt.

Plushusene i Ølstykke indrettes til aktive voksne +55 og børnefamilier. De første Plushusene-afdelinger blev opført i 2020, og har siden bredst sig til Nivå, Tårnby og Køge Nord. Fuldt udviklet er det målet, at Plushusene vil være til stede på minimum 10 lokationer med mindst 2.000 boliger.

– Vi har arbejdet med ideen om et bofællesskab i Ølstykke længe. Jeg er sikker på, at det kommende bofællesskab vil tilføre værdi til Egedal kommune med en moderne boligform, der giver trivsel i hverdagen. I Plushusenes åbne fællesskaber rundt om København oplever vi, at de mange fælles aktiviteter, som drives eller hjælpes i gang af en fast tilknyttet vært, skaber gode sociale relationer og en øget livskvalitet, siger Martin Kring, der er adm. direktør for Plushusene.

Det er heller ikke første gang, at Dansk Boligbyg skal opføre boliger for Plushusene, som regner med at byggeriet vil blive certificeret til DBNG-guld.

– Plushusene er et moderne og interessant boligkoncept, og vi har allerede et supergodt samarbejde med bygherren og dennes rådgivere om opførelsen af Plushusene i Lisbjerg. På mange måder kommer det nye projekt i Ølstykke til at ligne det, som vi allerede er i gang med i Lisbjerg, siger  afdelingsleder Jes Møller-Jensen, Dansk Boligbyg.

Læs også Nrep og Casa går sammen i nyt selskab – skal bygge over 2.000 huse til over 3 milliarder kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder