Makita fraflytter Erhvervsbyvej 14 i Horsens. I stedet rykker den tyske emballageproducent Faller ind på ejendommen

5500 kvm let industri i Horsens solgt til tysk emballageproducent

Jagten på endnu en produktionsfacilitet sendte den tyske emballageproducent Faller til Jylland, hvor valget faldt på ejendommen Erhvervsbyvej 14 i Horsens, som er handlet med overtagelse 1. maj.

Faller producerer emballage særligt til farmaindustrien og har allerede en produktion i Hvidovre, som imidlertid er blevet for lille til de 85 ansatte. Derfor udvider firmaet altså med yderligere en afdeling i Horsens på de 5500 kvm, som ejendommen udgør.

– Vi havde brug for en ejendom af en vis størrelse, men mange af dem, vi kiggede på, skulle renoveres rigtig meget. Til den form for produktion, vi laver, er der høje standarder for, hvordan produktionsmiljøet skal være og herunder også, hvordan bygningen ser ud, forklarer Christian Holmskov, der er managing director for Faller Packaging.

Ejendommen er opført for 15 år siden af Base Erhverv. Den hidtidige lejer , værktøjsproducenten Makita, fraflytter, fordi man havde brug for større. Ejeren af ejendommen, det lokale byggefirma Base Erhverv, overvejede enten at leje ejendommen ud igen, eller at sælge.

– Vi endte med at beslutte os for det sidste. Der er et godt erhvervsmarked for øjeblikket, og det er en god erhvervsbygning med fornuftig lagerhøjde, kontorer og mulighed for at bygge nogle flere kvm til.

Det er EDC Erhverv Ejendom Centret i Horsens, der har formidlet salget. Ejendommen var udbudt til salg for 45,5 millioner kr. Den endelige købspris er ikke oplyst

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder