Luftfoto af Fiolstræde 10, Store Kannikestræde 18 og Store Kannikestræde 18A. Bygninger, som Olav De Linde har købt. Foto: Freja Ejendomme.

Ejendomsselskabet Olav De Linde køber ejendom af Freja for over 100 millioner kr.

Ejendomsbranchens førende konference- og nyhedsmedie, Estate Media, bringer løbende en liste med ejendomshandler på over 10 millioner kr. fra den danske ejendomsdataplatform Resights.

Listen er ikke bag betalingsmur, og transaktionerne i det danske marked kan derfor følges af alle på estatemedia.dk. Handelsoverblikket dækker ejendomme og grunde, der er handlet i det professionelle ejendomsinvesteringsmarked og altså ikke for eksempel villaer til privatbrug.

Resights fanger alle nye, tinglyste ejendomshandler, men det vil ofte ske, at en handel kan være offentliggjort et stykke tid, før den bliver tinglyst. Nogle dage er der ingen handler, som opfylder kriterierne for at komme på listen, og derfor bringer vi ikke listen dagligt.

Læs mere i Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler

Dagens største handel er  et opkøb af det aarhusianske ejendomsselskab Olav De Linde. Firmaet har købt en tidligere industriejendom til 112 millioner kr. af statens ejendomselskab Freja Ejendomme. Ejendommen ligger på Fiolstræde 10 i Indre By.

Dagens anden handel er en mindre af slagsen. Her har discountkæden Lidl opkøbt en industriejendom på Amager til 10 millioner kr. Ejendommen ligger i Kastrup ved Amager Strandvej 10.

Dagens handelsliste:

Fiolstræde 10, 1171 København K (112.000.000 DKK)

Køber: Ejendomsselskabet Olav de Linde A/S

Sælger: Statens Ejendomssalg A/S (Freja Ejendomme)

Freja Ejendomme har overtaget ejendommen fra Bygningsstyrelsen og de tre bygninger har senest fungeret som kontorer og administration for Københavns Universitet.

Læs om ejendommen, da den blev sat til salg i september her

Amager Strandvej 414, 2770 Kastrup (10.000.000 DKK)

Køber: Lidl Danmark K/S

Sælger: O. Düver A/S

Se alle transaktionslister fra Resights her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder