Morten Fassov, ESG-chef, Danica Pension. Foto: Danica Pension.

Danica Ejendomme ansætter ESG-chef for at kunne leve op til klimamål

Danica Ejendomme har som målsætning at reducere sit CO2-aftryk med 70 procent i 2030, og for at kunne leve op til det, har pensionskassen ansat Morten Fassov som ESG-chef.

Morten Fassov kommer til at fokusere på bæredygtige tiltag, øget biodiversitet og en fremskyndelse i at bæredygtighedscertificere pensionselskabets ejendomme.

– Danica Ejendomme har ambitiøse mål på den bæredygtige front og har allerede opnået flotte resultater. Jeg ser frem til at fortsætte den positive udvikling og at få vores ejendomme i endnu højere grad til at bidrage til den grønne omstilling, siger Morten Fassov.

Morten Fassov er 46 år, uddannet civilingeniør fra AAU, og kommer fra en stilling i Nrep, hvor han også arbejdede med bæredygtighed.

Michael Nielsen, der er adm. direktør i Danica Ejendomme, ser ansættelsen af Morten Fassov som et vigtigt skridt mod pensionkassens klimamål.

– Med Morten ombord kommer der endnu mere fokus på ESG i Danica Ejendomme, herunder ikke mindst biodiversitet og vores målsætning om at reducere CO2-udledningen og certificere flere ejendomme. Vi er overbeviste om, at vores klimafokus er den rigtige vej at gå for samfundet, og ikke mindst for vores pensionskunder, da vi oplever en øget efterspørgsel efter bæredygtige ejendomme, siger Michael Nielsen.

Læs også Danica Pension sælger hotel ved Rådhuspladsen til hotelkoncern

Læs også CBRE henter ny ESG-chef i Norge





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder