De gamle DSB-værksteder på Otto Busses Vej mellem Vesterbro og Valby skal erstates af nye, moderne faciliteter rundt om i landet. Foto: DSB

DSB-byggeri ved Næstved er januar måneds dyreste

Selv om byggeriet er på lavt blus for tiden, bliver det stadig taget hul på milliardprojekter rundt om i Danmark. Det fremgår af Byggefaktas liste over de største byggerier, der blev igangsat i januar, der toppes af de nye DSB-værksteder ved Næstved, som MT Højgaard står bag.

Der er tale om et projekt til 1,3 milliarder kr., som først forventes at stå færdigt i juni 2025. Egentlig skulle byggeriet forlængst være gået i gang, men det oprindelige projekt blev underkendt af Planklagenævnet og måtte derfor laves om.

Værkstederne i Næstved bliver et af fire byggerier rundt om i landet, der blandt andet skal kunne servicere de nye, elektriske lokomotiver. Udflytningen af værkstederne fra København muliggør Jernbanebyen-projektet, som DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme og Baneby Konsortiet står bag.

På listen over januars store byggeprojekter finder man desuden større boligprojekter i Glostrup og København NV på lige fod med logistikbyggerier i Fredericia og Ringsted.

Byggefaktas liste over de 10 største byggerier, der er påbegyndt i januar. Kilde: Byggefakta

Læs mere om Jernbanebyen her: Nyt joint venture samler udviklingen af jernbanebyen i ét selskab

Læs mere om MT Højgaards opgaver for DSB i forbindelse med værkstederne her: MT Højgaard vinder milliardkontrakt med DSB





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder