Mærsks nye domicil i Toldbodgade. Rendering: Dorte Mandrup for Mærsk.

Mærsk ønsker egen metrostation ved udvidet hovedkvarter

A.P. Møller-Mærsk ønsker at få bygget en metrostation ved siden af selskabets kommende udvidede hovedkvarter. Det sker, efter at selskabet tilbage i november fortalte, at den har købt ejendommen på Amaliegade 44, som skal renoveres og supplere virksomhedens nuværende hovedkvarter på Esplanaden 50.

– Følgelig ønsker Mærsk at bidrage til, at det overvejes, hvorvidt der kan placeres en metrostation i nærheden af beliggenheden for Mærsks hovedkvarter – og i øvrigt en del turistattraktioner, skriver Anders Sørensen, som er Head of Maersk Facility Management Denmark, i en høringsrapport til Københavns Kommune.

Mærsk har i forbindelse med ansøgningen allieret sig med ingeniørvirksomheden Niras, der skal rådgive om, hvordan projektet kan lykkes.

Anders Sørensen påpeger, at Mærsk med de forventede yderligere 600 medarbejdere i de nye bygninger, vil nå op på 3500 ansatte i hovedkvarteret i 2026.

– Det er hensigten at opføre et nyt og bæredygtigt byggeri, der blandt andet lægger op til, at medarbejderne (og gæster) – som i dag – for langt størstedelens vedkommende skal ankomme ved anvendelse af offentlig transport eller cykel, skriver Anders Sørensen.

I skrivende stund er den tætteste metrostation Marmorkirken, som ligger knap 750 meter væk fra Esplanaden 50. I rapporten bliver det også uddybet, at Mærsk gerne vil deltage i et samarbejdet med Metroselskabet om, hvordan projektet kan realiseres.

Læs også Her er Mærsks nye 26.000 kvm i centrum af København





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder