Innovater og Aart vinder 9.500 kvm stort boligprojekt

Ejendomsudvikleren Innovater og arkitektfirmaet Aart har vundet et udbud i Kalundborg. Det drejer sig om udbuddet af delområde 3, som er ’Højdedraget’ på Herredsåsen på cirka 9.500 kvm. Her ’udvikles en fremtidssikret bæredygtig ny bydel med høj fokus på fællesskabet’, oplyser parterne, som vil bygge cirka 100 boliger med parkeringspladser.

Boligerne bliver i varierende størrelser til børnefamilier, yngre og ældre i forskellige stadier af livet.

– Vi glæder os meget til at arbejde videre med projektidéen og forventer i samarbejde med kommunen at igangsætte lokalplansarbejdet hurtigst muligt, og det forventes afsluttet i september/oktober 2023. Den forventede byggeperiode er på cirka 17-20 måneder, så de første beboere vil kunne flytte ind medio 2025, oplyser udviklingschef Pierre Klausen, Innovater, og fortsætter:

– Det bliver det andet boligprojekt vi har i Kalundborg, idet vi p.t. er i gang med at bygge 50 lejeboliger på Klosterkrogen. Der er allerede stor efterspørgsel fra personer, der gerne vil skrives op til en af disse boliger, og derfor er vi ekstra glade for, at vi nu får mulighed for at arbejde med endnu et boligprojekt i Kalundborg.

Læs også Innovater overgår egne forventninger: På alle måder et godt år for os

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder