Scandic Opus Horsens. Foto: Scandic Hotels

Hotelkæde udvider igen med midtjysk overtagelse

Hotel Opus i Horsens bliver fra 1. oktober 2022 overtaget af Scandic Hotels. Hotellet kommer fremover til at hedde Scandic Opus Horsens. Overtagelsen sker på en langtidslejekontrakt.

Hotellet er ejet af Munkebjerg Gruppen, som glæder sig over det nye samarbejde:

– Vi er glade for, med Hotel Opus Horsens at indgå et samarbejde med Scandic Hotels, som er en dygtig hoteloperatør, der deler vores værdier. Gennem denne aftale, tager vi tre ejere, der efterhånden er oppe i årene, et første skridt til at neddrosle vores aktiviteter gennem 50 år, idet vi fortsat skal drifte selve ejendommen med Scandic som lejer, siger Hans Geschwendtner medejer af Munkebjerg Gruppen.

Scandic Hotels har gang i udvidelserne for tiden. For nylig åbnede Scandic Nørreport midt i København, og senere i denne måned åbner Scandic Spectrum på Kalvebod Brygge i København.

Forbliver i Horsens
Scandic Hotels har i forvejen en lignende kontrakt på hotellet Bygholm Park i Horsens, som udløber ved årsskiftet, hvor Scandic forlader hotellet. Med den nye aftale bliver hotelkæden altså i den midtjyske by.

– Vi har i forvejen et godt kendskab til Horsens og regionen, som tiltrækker både forretnings- og ferierejsende, og hvor vi ser en fortsat stærk hotelefterspørgsel. Ved at byde dette nye hotel velkommen til vores familie, ser vi store muligheder for fortsat at udvikle hotelbranchen i området, siger Søren Faerber adm. direktør for Scandic Hotels Denmark.

Scandic Opus Horsens har 132 værelser, wellnessområde og en restaurant.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder