Algade i Vordingborg. Foto: Vordingborg Kommune

Disse fem testbyer skal gå forrest for at skabe levende bymidter

’Partnerskab for levende bymidter’ offentliggjorde i foråret 12 anbefalinger og en værktøjskasse til arbejdet med at skabe levende bymidter. Som en del af forløbet i partnerskabet skal en række testbyer afprøve partnerskabets anbefalinger og værktøjer i praksis.

Efter mange ansøgninger fra kommuner er der nu udvalgt fem testbyer, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet.

Det bliver Rødekro, Vojens, Lemvig, Vordingborg og Ringsted, som skal arbejde videre med partnerskabets anbefalinger og værktøjer. De fem testbyer skal i forløbet styrke samarbejdet om bymidten og i fællesskab med byens parter udarbejde en udviklingsplan, som kan sikre en attraktiv og aktiv bymidte.

– Den store interesse for partnerskabets arbejde viser med al tydelighed, at levende bymidter er kommet højt på dagsordenen hos kommuner, erhvervsliv og borgere. Attraktive bymidter har stor betydning for opbygningen af stærke lokalsamfund med nærhed. Derfor glæder det mig meget, at der nu sættes fokus på arbejdet i fem nye testbyer, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S).

Testbyernes samarbejde med sekretariatet for Partnerskab for levende bymidter løber over et år. Testbyernes erfaringer samles og evalueres af sekretariatet til inspiration for kommuner og bymidternes aktører.

Læs mere i Regeringen klar med nyt initiativ for at bevare levende bymidter





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder