Tim E. Halvorsen. Foto: Claus Bjørn Larsen
Tim E. Halvorsen. Foto: Claus Bjørn Larsen

Erfaren duo skal lede ny bydel med 350.000 kvm nybyggeri på Vestegnen

Ballerup Kommune og Pensiondanmark har udpeget Tim E. Halvorsen som projektdirektør og forhenværende kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune, Bo Rasmussen, som bestyrelsesformand i duoens arealudviklingsselskab Kildedal P/S.

Tim E. Halvorsen tiltræder som projektdirektør i Kildedal P/S den 1. januar 2022. Derfor stopper han som projektdirektør i både Kanalbyen i Fredericia P/S og byudviklingsselskabet Ringkøbing K ApS, som står bag Naturbydelen i Ringkøbing.

Fra 2008 til 2014 var Tim E. Halvorsen, der er cand.polit. fra Københavns Universitet, kommunaldirektør i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvortil han skiftede fra en stilling som konstitueret kommunaldirektør i 2007-2008 i Køge Kommune.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Kildedal er et nyt stort by- og erhvervsområde på i alt 44 ha. Der vil kunne opføres et etageareal på i alt cirka 350.000 kvm. Illustration: Werk

350.000 kvm nybyggeri
Kildedal P/S skal i de kommende år udvikle det nye by- og erhvervsområde Kildedal på grænsen mellem land og by med omkring 10.000 arbejdspladser og 2.000 bæredygtige boliger. Der vil kunne opføres i alt cirka 350.000 kvm, oplyser Ballerup Kommune.

Kildedal består i dag fortrinsvis af marker omgivet af få virksomheder som Novo Nordisk og Oticon.

– Kildedal bliver en ny by i grønne omgivelser, hvor fællesskaber samt det sunde og bæredygtige liv er i fokus. Ambitionen for Kildedal er blandt andet, at området skal kunne inspirere til fremtidens byudvikling i ind- og udland. Det skal for eksempel ske ved at skabe nye rammer for, hvordan en bæredygtig livsstil kan integreres med en høj grad af livskvalitet til følge, lyder det i en meddelelse fra Ballerup Kommune.

En anden del af visionen for Kildedal er at oprette et innovationsdistrikt, der kan tiltrække de mest innovative og nyskabende virksomheder inden for blandt andet life science. Byggeriet struktureres, så virksomhederne og deres medarbejdere i fællesskab kan sikre den fortsatte udvikling af fremtidens sundhedsløsninger inden for Biotech, Medtech og AI.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Ballerup Kommune og Pensiondanmark underskrev i 2019 en hensigtserklæring om i fællesskab at udvikle bydelen Kildedal inden for 8-10 år. Illustration: Werk

Kildedal-projekt præsenteret i 2019
I november 2019 præsenterede Ballerup Kommune og Pensiondanmark duoens udviklingsprojekt med by- og erhvervsområdet Kildedal. Det skete, efter parterne havde underskrevet en hensigtserklæring om i fællesskab at udvikle bydelen Kildedal inden for 8-10 år.

Ved præsentationen for to år siden var ambitionen 1.000 boliger og 10.000 nye arbejdspladser.

Kildedal-projektet er tegnet af arkitektvirksomheden Werk.

Læs mere i Ballerup og Pensiondanmark vil udvikle nyt byområde på 262.000 kvm

 

Fakta: Kildedal

– Kildedal er et nyt stort by- og erhvervsområde på i alt 44 ha

– Der vil kunne opføres et etageareal på i alt cirka 350.000 kvm

– Forventning om cirka 10.000 nye arbejdspladser. Der planlægges for op til 2.000 nye boliger med rækkehuse, byhuse og etageboliger

– Der planlægges for et stationscentrum med caféer og detailhandel samt for offentlige institutioner og fritidstilbud

– Et erhvervsområde med tyngdepunktet inden for life science- og tech-virksomheder

Fakta: Bestyrelsen i Kildedal P/S

– Bo Rasmussen, forhenværende kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune (formand)

– Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup Kommune

– Kåre Harder Olesen, 2. viceborgmester i Ballerup Kommune

– Marius Møller, direktør for Ejendomme, Pensiondanmark

– Kim Bøgvad Larsen, projektudviklingsdirektør, Pensiondanmark

 

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder