Tirsdag åbnede Folketinget, og statsminister Mette Frederiksen (S) adresserede i sin åbningstale en lang række initiativer, som regeringen vil se på i det kommende folketingsår. For hele bygge- og ejendomsbranchen var det mest interessante hendes dyk ind i det nye boligudspil, som regeringen – og især indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) – har talt om at komme med i et stykke tid.

Mette Frederiksen havde pakket det ind i sammenhængskraft som det tredje store tema i talen.

Vi bringer her uddrag fra talen:

– Danmark skal hænge sammen. Med gode muligheder både på landet og i byerne. København er en fantastisk hovedstad. En smuk by, hvor tårne og spir rejser sig over de gamle huse. Brokvartererne, hvor byfornyelsen har givet plads til grønne gårde. I de senere år udviklingen langs havnen. Nye cykelbroer. Nye bydele på holmene. Og først og fremmest er hovedstaden – sin befolkning. De mennesker, som bor her. Københavnerne. Som springer i vandet året rundt. Og cykler gaderne tynde i solskin og slud. Danmarks hovedstad er en by, hvor folk rent faktisk lever og bor. Det er godt. Og når man ser rundt i verden, er det langt fra en selvfølge.

Derefter kom Mette Frederiksen ind på boligpriserne i hovedstaden, og det kommer næppe som en overraskelse for de fleste, at regeringen er stærkt utilfreds med, at boligpriserne er blevet så høje.

– Men der er alligevel et problem. Et stort problem. Mange har ikke længere råd til at bo i vores allesammens hovedstad. Hvad koster en treværelses ejerlejlighed på Nørrebro? Ofte mere end fire millioner kroner. Måske mere end fem millioner. Hvad med skolelæreren, pædagogen, politibetjenten, sosu-assistenten, butiksassistenten, frisøren, tømreren eller den unge akademiker? Hvis de er førstegangskøbere, så er det svært. Virkelig svært. Hør, hvad en dedikeret københavner har skrevet om byen, som den var engang:

’Naturligvis var der forskel på at bo i Sydhavnen og på Frederiksberg Allé, men i meget store dele af 70’ernes København boede mennesker af alle typer og fra alle socialgrupper ind imellem hinanden i frugtbar forvirring: I samme opgang boede akademikere, kontorister og mærkeligt gennemsigtige eksistenser (som først begyndte at røre på sig om natten, og ingen rigtig vidste hvad levede af)’. Det er digteren Søren Ulrik Thomsen, der længes tilbage til sin ungdoms blandede kvarter.

– Jeg kan godt følge ham. Da jeg voksede op i Aalborg i 1980’erne, levede vi sammen på kryds og tværs. Jeg legede med, gik i skole med og delte kvarter med børn fra mange forskellige familier. Måske kan nogle af jer også genkende det billede? At bo dør om dør giver en forståelse for andre menneskers vilkår. Men i dag lever vi desværre mere adskilt. Nogle kalder det globalisering eller urbanisering. Og det får en klang af noget, man ikke kan afværge. En naturkraft, som er umulig at stoppe. Jeg ser det som en af mine vigtigste opgaver som statsminister. At gå imod den tænkning.

Det vil Mette Frederiksen i spidsen for regeringen gøre ved at skabe flere almene boliger.

– Hvad enten det er stigende ulighed. Et arbejdsmarked, som bliver mindre organiseret. Eller at centralisering – bare er noget, vi skal acceptere. Regeringen vil snart fremlægge et ambitiøst boligudspil. Helt grundlægende skal familier med almindelige indkomster have mulighed for at bo i byerne. Der bliver bygget rigtig meget i de her år. Også mange almene boliger. Men vi har brug for endnu flere boliger, som er til at betale. Derfor vil regeringen gøre det muligt at opføre 22.000 flere almene boliger over de næste 10-15 år. De fleste vil blive bygget i de større byer. Alene i Storkøbenhavn kan vores kommende boligudspil betyde en tredobling af nybyggeriet af almene boliger. Tre gange så mange nybyggede familieboliger i København. Typisk 80-90 kvm med en husleje på omkring 8.000 kr. om måneden.

Der er ikke sat dato på regeringens boligudspil.