Letbaneprojektet på Københavns Vestegn lægger sporene til vækst mange år frem.

Det viser nyeste data fra Nordicals København, som netop har åbnet kontor på Vestegnen.

– En velfungerende infrastruktur er en forudsætning for udvikling af byer, boliger og erhverv. Dermed fungerer letbanen som en vækstmotor, der åbner for en bred vifte af udviklingsmuligheder, som blandt andet omfatter bydannelse i og omkring de kommende letbanestationsbyer, siger adm. direktør og partner Jacob Lund, Nordicals København.

Data & Research-afdelingen i Nordicals København har analyseret nyeste data om udviklingen i Københavns vestlige forstæder. Analyserne dækker over Albertslund, Ballerup, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk – kaldet vestområdet i rapporten.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

355 procent flere nye kvm fra 2012 til i dag
I 2012 udgjorde antallet af nyopførte etagemeter fordelt mellem bolig- og erhvervsbyggeri i vestområdet 148.000 etagemeter, mens antallet i dag udgør 674.000 etagemeter, hvilket er en stigning på 355 procent.

I samme periode voksede befolkningstallet med omkring 6 procent fra 329.416 indbyggere i 2012 til 350.140 indbyggere i 2021. På beskæftigelsesområdet er mere end 34.000 nye arbejdspladser blevet besat i den tilsvarende periode, svarende til en vækst på 17 procent, oplyser Nordicals.

Yderligere estimeres befolkningstallet i vestområdet at stige fra 350.140 indbyggere i 2021 til 366.795 i 2030, hvilket omfatter en stigning på 5 procent. Dermed peger vækstkurven solidt opad, konkluderer Nordicals København.

3,2 millioner nye kvm i 2021-2025
Videre vurderer erhvervsmægleren, at der i perioden 2021-2025 bliver opført mere end 3,2 millioner etagemeter til bolig og erhverv i vestområdet.

– De virkninger, som det vil føre med sig, er en lang række nye virksomheder, arbejdspladser og tilflyttere – alt sammen noget, der bidrager til vækst og udvikling mange år frem. Ser man på bygherretypen bag de forventede nyopførte etagearealer i perioden 2021-2025, viser data, at der vil være en overvægt af private projekter drevet og finansieret af private bygherrer, herunder projektudviklere og ejendomsselskaber. Dermed udgør de offentlige projekter, eksempelvis almene boligselskaber, en væsentlig mindre andel af det forventede bolig- og erhvervsbyggeri i vestområdet, bemærker Jacob Lund.