Fra venstre chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, Mia Manghezi, Pensiondanmark, Rasmus Juul-Nyholm, Cobblestone/Home.Earth og Peter Sattrup, Danske Ark. Foto: Estate Media/Claus Sall

Stigende konkurrence på vej i boligmarkedet

Over hele Danmark er der nye boligprojekter på vej enten i form af lejlighedsbyggerier eller rækkehuse. Efter en periode, hvor boligbyggeriet har ligget lavt, og Danmark samtidig har fået flere indbyggere, ser hovedparten af ejendomsinvestorerne – såvel  danske som internationale – boligmarkedet som attraktivt.

Dermed begynder der at komme større konkurrence om lejerne.

– Der er ikke nogen tvivl om, at der er mange projekter på vej ud i markedet, og mange af dem ligner hinanden. Derfor vil det være en stor fordel, hvis man kan skille sig ud, og det kunne måske være på bæredygtighed, sagde Rasmus Juul-Nyholm, adm. direktør i Cobblestone, der også er co-founder af ejendomsselskabet Home.Earth, der investerer bæredygtigt på flere niveauer.

Og det kræver, at det bliver kommunikeret til beboerne.

– Vi besluttede allerede i 2012, at DGNB-certificere vores ejendomme. Vi hænger plancher op i opgangene for at fortælle beboerne, om at her er huset bæredygtigt, og hvad betyder det. Bæredygtighed skal ikke kun kunne måles, men også kunne mærkes. Det kan godt være, at det ikke er bygget af gamle mursten, men hvad er det så? Vi har et ansvar for at blive ved med at få det ned på hverdagsniveau, og vi har en stor opgave foran os med at kommunikere med slutbrugerne, sagde direktør Mia Manghezi, Pensiondanmark.

Et spørgsmål til salen lød: Hvilken certificering går du efter? Og her svarede over 80 procent DGNB. Mens kun 7 procent gik efter en svanemærkning og 9 procent efter den frivillige bæredygtighedsklasse. Og det afspejler måske meget godt, at panelet var enig om, at det primært er professionelle investorer, der efterspørger bæredygtige ejendommen, mens det fortsat kun er ganske få forbrugere og stort set ingen, der vil betale for det.

Fra venstre Solveig Rannje, Velliv, Flemming Joseph Jensen, Balder, og Søren Vendelbo Jacobsen, Heimstaden. Foto: Estate Media/Claus Sall

Boligdagene sluttede af med en debat om fremtidens investeringer. Et spørgsmål til publikum gik på, hvor man helst ville investere. Og her strøg omegnen af København og øvrige danske vækstbyer til tops.

Panelet var da også enig om, at det var der, de ville sætte ind.

– Vi har flere projekter på vej i vores fokusområde omkring København, sagde adm. direktør Flemming Joseph Jensen, Balder Danmark, og Søren Jacobsen og Solveig Rannje istemte:

– Vi ser i øjeblikket på en række projekter, og vi har bestemt appetit på flere boliginvesteringer, hvis de passer ind i vores strategi, lød det.

Panelet var også enig om, at selvom det også er det, der bliver bygget flest af, så er familieboliger, der rammer bredt, mest interessant. Det var også salens opfattelse, hvor næsten 60 procent så flest muligheder i at investere i familieboliger og parcel- og rækkehuse.

Boligdagene finder sted igen i januar 2022.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder