Den nuværende Næstved Havn, hvor der bliver nye muligheder for byudvikling. Foto: Næstved Kommune

Næstved Havn flytter – mulighed for 450.000 kvm byudvikling

Et nyt, centralt byområde er på vej i Næstved.

Således har alle partierne i den sydsjællandske kommune netop vedtaget, at Næstved Erhvervshavn skal rykkes godt 2 km ud af byen – ud på den anden side af Svingbroen til et nyt havneanlæg på Stenbæksholm.

Det fremgår af den aftale, alle syv partier i Næstved Byråd har indgået.

Havnens arealer dækker i dag næsten 100.000 kvm, men hele området rummer muligheder for op mod 450.000 kvm byudvikling, oplyser kommunen.

Den nye bydel skal anlægges og udtænkes, så den bliver tæt forbundet med den eksisterende bymidte.

– Det er vigtigt for byrådet, at udviklingen af den kommende bydel bliver bæredygtig, hviler på borgerinddragelse og foregår i en åben dialog med interessenter og borgere, fremhæver lokalpolitikerne.

Det kan ske i form af et byudviklingsselskab, hvor Næstved Kommune sammen med en privat investor står som ejer.

I dag er Næsted Erhvervshavn en selvstyrehavn. Hvorvidt den skal blive ved med det, skal der træffes beslutning om senest den 1. oktober.

Foto: Næstved Kommune




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder