Adm. direktør, medejer og medstifter Rasmus Juul-Nyholm, Cobblestone. Foto: Cobblestone

Hjemmearbejde øger efterspørgsel på facility management

Selvom et flertal på Christiansborg anført af S-regeringen fra den 1. marts åbner for en række butikker, er der stadig ikke udsigt til, at folk, der for eksempel arbejder på kontorer uden for deres hjem, foreløbigt kan tage af sted.

Læs også Disse butikker må åbne 1. marts

De mange beboere, som i øjeblikket arbejder hjemmefra på grund af pandemien, får telefonerne hos Cobblestone Facility Management til at gløde. De hjemmearbejdende slider mere på deres hjem og fællesarealer, og det betyder, at Facility Management har fået markant flere opgaver med at vedligeholde ejendomme.

– Når hjemmearbejdende – og måske også deres børn – befinder sig 8 til 10 timer mere i hjemmet i forhold til før, skaber det et tilsvarende ekstraslid på ejendommene. I øjeblikket har vi flere udkørsler til beboere end nogensinde før. Det drejer sig om problemer med vand, varme, lys, internet, rengøring af fællesarealer og ikke mindst affaldshåndtering, som vi bruger utrolig meget tid på, forklarer adm. direktør, medejer og medstifter Rasmus Juul-Nyholm, Cobblestone.

Corona øger efterspørgsel
Covid-19 giver øger efterspørgsel på facility management.

– I hele ejendomsbranchen er der en kraftige efterspørgsel på god facility management på grund af pandemien og den nuværende hjemmearbejdssituation, der kan fortsætte et stykke endnu. Derfor er god facility management – både hos os og i resten af branchen – helt naturligt en del af landets kritiske infrastruktur. Naturligvis ikke på linje med landets sundhedspersonale, men ikke desto mindre udfører vi et meget relevant arbejde, siger Rasmus Juul-Nyholm.

Cobblestone Facility Management har gennem de seneste tre år oplevet en stigende efterspørgsel på sine FM-ydelser, men det kan ikke, understreger Rasmus Juul-Nyholm, kobles til pandemien.

– Nej, vi passer blot vores arbejde og hjælper vores kunder, og det er vi meget tilfredse med, siger Rasmus Juul-Nyholm.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder