Senior Manager Knud Dyrholm, Capital Markets i Cushman & Wakefield RED. Foto: Presse

RED forstærker sig med kræfter fra CBRE og Newsec

Erhvervsmæglerfirmaet Cushman & Wakefield RED er med to nyansættelser oppe på 38 mand på kontoret i Amaliegade i København.

I Capital Markets styrkes afdelingen med Knud Dyrholm, som har mere end 20 års mæglererfaring. Knud Dyrholm kommer fra CBRE og skal i RED udfylde samme rolle som rådgiver for købere og sælgere i ejendomsmarkedet. Han har desuden en solid baggrund fra bank-, entreprenør- og realkreditbranchen.

– Det er glædeligt, at Knud Dyrholm har valgt RED som sin næste arbejdsplads. Han er en profil, der kan glide direkte ind på holdet og gøre brug af sit gode netværk, og så bliver det en god synergi med nogle af vores yngre medarbejdere i Capital Markets, der vil kunne sparre med en af de mest erfarne mæglere i branchen, siger Managing Partner Nicholas Thurø, Cushman & Wakefield RED.

Udover ansættelsen af Knud Dyrholm i Capital Markets-afdelingen tiltræder Oliver Andreas Hansen som Associate i RED’s kontorudlejningsafdeling. Oliver Andreas Hansen er 28 år og forlader et job som Commercial Real Estate Advisor i Newsec Advisory. Han er kandidat i Business Administration and Commercial Law fra CBS og har senest gennemført Diploma of Valuation på Erhvervsakademiet Lillebælt.

Både Oliver Andreas Hansen og Knud Dyrholm er tiltrådt.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder