København. Foto: Martin Heiberg

Markant fald i erhvervsarealet for industriejendomme øger presset

I Storkøbenhavn og mange provinsbyer bliver tidligere erhvervsområder gradvis omdannet til boligkvarterer. Det øger priserne på lager- og produktionskvm og gør det sværere at finde nye lokaler. Siden 2011 er erhvervsarealet for industriejendomme faldet med knap 15 millioner kvm, hvilket svarer til et fald på 24,9 procent.

Udviklingen udfordrer i stigende grad virksomheder, men giver også muligheder, påpeger EDC Erhverv Poul Erik Bech, der står bag ny analyse.

– Vi ser, at mange industriområder må lade livet for boligområder, hvilket selvfølgelig er en kombination af, at kommunerne ønsker flere boliger til borgerne, men også at bygningsbestanden nogle steder er ældre, hvilket gør beslutningen om at omlægge til boliger nemmere.

– Det er typisk ejendomme fra 1960’erne, 1970’erne og 1980’erne, som oplever et fald i bygningsbestanden. Ejendommene fra de tre årtier står for en nedgang i erhvervsareal på samlet set 9.066.000 kvm, svarende til 62,7 procent af den samlede nedgang det sidste årti. En del af nedgangen er også en konsekvens af udflytning af produktion til udlandet, siger analysechef Joseph Alberti, EDC Erhverv Poul Erik Bech, i en kommentar til analysen.

Største fald
Ifølge analysen har Region Hovedstaden det seneste årti oplevet det største procentvise fald i erhvervsarealet for industriejendomme på 33 procent (-3.043.000 kvm), mens København Kommune har oplevet det største fald for en kommune på 741.000 kvm svarende til 51 procent siden 2011.

Også Herning Kommune ligger højt med et fald på 532.000 kvm (29 procent), og det samme gør Silkeborg Kommune med et fald på 442.000 kvm (36 procent) og Aarhus Kommune med et fald på 427.000 kvm (26 procent). Region Midtjylland har det største erhvervsareal blandt regionerne med 12.655.000 kvm i 2020 og har også oplevet det største fald i kvm på 4.316.000 det seneste årti med et fald på 25 procent.

Pres på Storkøbenhavn
Som analysen viser, er presset på erhvervsområder i Storkøbenhavn stærkest lige nu.

Kommuner som Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Albertslund, Herlev og Rødovre omdanner hidtidige erhvervsområder til boligkvarterer. For eksempel er Irmabyen i Rødovre snart færdigudbygget med 1.000 boliger, og forventningen er, at store naboarealer lægges om fra erhverv til boliger. Det samme gælder et stort område tæt på rådhuset og Rødovre Centrum.

– Efterhånden har en ellers traditionel erhvervskommune snart kun få lommer tilbage til virksomheder. I nabokommunen Glostrup bliver en del af et gammelt erhvervsområde lagt om til boliger tæt på den kommende letbane, fremhæver direktør for koncernkunder Thor Heltborg, EDC Erhverv Poul Erik Bech.

 

Regioner og hele landet

Kilde og tabel: EDC Erhverv Poul Erik Bech




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder