fredag 23. oktober 2020 18:09
Derfor klynger advokater og ingeniører sig til hinanden
Advokaterne flytter til Nordhavn og ingeniørerne til Ørestad. Det er klogt at kaste sig ind i eller over klyngerne for en enkelt virksomhed kan nemt blive til en eftertragtet sværm. Det betyder noget for udbydere af erhvervsejendomme, for lokal udvikling og dynamik i byer og bydele, og det har ført til store skuffelser den sidste måneds tid.
Den 6. oktober røg en pressemeddelelse ud fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ret upåagtet. Formentlig var der ikke så mange udover de politikere og forskere, som den vedrører, som synes den var interessant. Den handlede om klynger. Der er udnævnt 14 klynger over hele landet, hvor viden og erhverv skal samarbejde og såkaldt “danne bro mellem forskningsmiljøer og virksomheder”.
Det er utrolig uhåndgribeligt, og derfor svært at forholde sig til. Men betydningen af klynger bliver nemt undervurderet. Et godt eksempel er robotklyngen i Odense. Her startede det med få virksomheder, men den viden, der blev bygget op understøttet af forskning i robotter har betydet, at Odense fra primært at være en post-industriel by nu kan markedsføre sig som en international robotklynge.
Et andet eksempel er Lyngby, der – efter byrådet besluttede at gå efter ny udvikling og i højere grad profitere af DTUs placering – også har tiltrukket en lang række virksomheder med Microsoft som en af de mest synlige og spektakulære.
I Ørestad så man for nogle år siden de gode resultater fra Lyngby og dannede Ørestad Innovation City Copenhagen. Her var Rambøll allerede flyttet til med et markant domicil med plads til en stor del af de 16.500 medarbejdere. De har selskab af Sweco og Atkins og bygger videre på fortællingen om en bydel, der satser på viden, bæredygtighed og innovation.
I denne uge kom så nyheden om, at advokatvirksomheden Bech-Bruun flytter fra ATP Ejendommes rødbrune bygning på Langelinie til PFAs kommende hvide domicilejendom på spidsen af den kommende Nordø. Dermed føjer de sig til andre store advokathuse som Kromann Reumert, Plesner og Accura, der også kommer til at ligge i gåafstand fra den kommende Østre Landsret og dermed også kommer til at ændre dynamikken yderligere i det juridiske domicillandskab.
Så selvom det kan virke som en akademisk og en måske ikke så relevant diskussion for ejendomsbranchen, når Region Sjælland er ude at kalde det for en ommer, at de er blevet overset i regeringens klyngeudspil, så er det det faktisk ikke. Klynger kan flytte mange arbejdspladser og dermed også, hvor folk gerne vil bo.
Derfor giver det også god mening, at en gruppe på tværs af offentlige og private og forskning og virksomheder med blandt andet den adm. direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, regionsrådsformanden, rektoren for Roskilde Universitet og chefredaktøren for Sjællandske Medier har fundet hinanden og underskrevet en protest mod regeringens beslutning.
Og det giver god mening, at Helsingør er ærgerlig over at blive overset som en del af den maritime klynge, der nu i stedet udgøres af København, Svendborg, Frederikshavn og Rønne med Esbjerg som ekstraby i 2021.
I Aalborg står man i den modsatte lejr. Her bliver der talt om, at det startede som “københavneri” i placeringen af de 14 såkaldte erhvervsklynger. Mange af dem, der bød ind ville have hovedsæde i København, men det endte jo så med, at en større del af Danmark kom i spil og Aalborg blev udnævnt som hovedsæde for klyngen for energi.
Tesen er ældgammel – “Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til”. Det gælder også erhvervsvirksomheder og dermed lejere. Så hold øje med klyngerne. Intet tyder på, at de bliver mindre eller mindre vigtige i fremtiden.
