Fra venstre mod højre: Sophie Celine Strandberg, Sebastian Bille-Brahe Raahauge og Caroline Møller Nielsen. Foto: Nordicals

Nordicals henter Savills-medarbejdere

Nordicals opruster sit hold i København og har ansat tre nye til afdelingen.

To af de tre kommer fra Savills, mens den sidste kommer fra Colliers.

Sebastian Bille-Brahe Raahauge kommer til fra Savills og bliver director i Capital Markets.

Caroline Møller Nielsen, der indtræder som Investment Manager i Capital Markets, og kommer ligeledes fra Savills.

Sidste nye ansigt er Sophie Celine Strandberg, der indtræder som Commercial Real Estate Advisor i erhvervsmæglerens Leasing-afdeling. Hun har tidligere været tilknyttet Colliers.

– Vi ser en klar tendens til, at den underliggende aktivitet er stigende, og der er flere og flere konkrete dialoger i gang. Det har også betydet, at efterspørgslen på vores rådgivningsydelser har været stigende, og derfor har vi styrket teamet med flere nyansættelser – både med tanke på at møde det nuværende behov hos vores kunder, men også med et længere sigte i forhold til at sikre de kompetencer, der vil blive efterspurgt fremadrettet, fortæller adm. direktør hos Nordicals, Erik Andresen.

De nye medarbejdere træder ind og styrker forskellige afdelinger i organisationen.

Nordicals København har været i gang med en genopbygning siden marts 2023, hvor det tidligere Nordicals København brød ud af kæden og blev til Savills.

I august sidste år købte Nordicals Danbolig Erhverv København og genetablerede derefter Nordicals København.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder