Philip Monge og Oliver Hansen. Foto: RED

RED udnævner nye associerede partnere

Phillip Monge og Oliver Hansen bliver nye associerede partnere i Cushman & Wakefield | RED.

Det oplyser selskabet mandag.

Phillip Monge arbejder med retail, mens Oliver Hansen har fokus på kontorudlejning. Begge var i forvejen en del af organisationen.

– Vi ønsker at fremtidssikre alle vores afdelinger, og har heldigvis en stor talentmasse internt. Derfor er vi stolte af, at både Phillip og Oliver har taget imod tilbuddet om en endnu stærkere tilknytning til RED og vil være med til at drive vores to udlejningsafdelinger frem, skriver virksomheden.

Phillip Monge startede oprindelige i virksomheden som studentermedarbejder, men har siden 2017 været fuldtidsansat.

– Hans kreativitet og indgående forståelse af retailmarkedet har været drivende for hans arbejde i afdelingen, lyder det fra RED.

Helt så længe har Oliver Hansen ikke været i organisationen.

Han kom til RED i 2021 og har ifølge RED udmærket sig ved at være en dygtig mægler, der møder sine kolleger og klienter med en positiv og løsningsorienteret indstilling.

Phillip Monge og Oliver Hansen slutter sig til Natalie Kieler Kvam som associerede partnere i RED.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder