Adm. direktør Per W. Hallgren, Jeudan. Foto: Jeudan

DI Ejendom indgår samarbejdsaftale med organisation

DI Ejendom har indgået en samarbejdsaftale med Danske Udlejere.

Kernen i samarbejdet er koordinering af politiske initiativer.

Danske Udlejere har særlige kompetencer i lejeretlige problemstillinger og udvikling indenfor bolig, erhverv og ejendomsmarkedets muligheder og trusler. Mens DI Ejendom bringer viden om erhvervspolitiske agendaer indenfor skat, planlov, energiregulering og mere til bordet.

Bestyrelsesleder i DI Ejendom og adm. direktør i Jeudan, Per W. Hallgren, ser frem til samarbejdet med Danske Udlejere.

Han ser det som afgørende, at ejendomsbranchen styrker sit image og forståelsen for den centrale rolle, som den spiller i by- og samfundsudvikling, og det skal den her aftale hjælpe med at forbedre.

– Med denne aftale styrker vi bredden i vores arbejde, og gør det muligt at hente erfaringer ind fra alle dele af sektoren, siger Per W. Hallgren.

DI Ejendom er den nye erhvervspolitiske platform for ejendomsvirksomheder og en del af Dansk Industri.

Danske Udlejere er en paraplyorganisation, der varetager grundejernes/udlejernes interesser.  Danske Udlejere har 31 lokale medlemsforeninger fordelt på Sjælland, Fyn og Jylland – hvor det samlede antal medlemmer er opgjort til ca. 6.000 medlemmer.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder