I december kunne stadsarkitekten i Danmarks største og vigtigste kommune, Camilla van Deurs, oplyse, at hun ikke har tænkt sig at søge om en forlængelse af sin åremålsansættelse.

Derfor skal man i København mandag den 8. januar beslutte sig for, om man vil bruge i omegnen af 1,5 million kr. årligt på en stadsarkitekt, 1 million kr. om året på et arkitekturråd eller helt nedlægge den rådgivende arkitektfunktion i kommunen og fremover bruge de eksisterende ressourcer i forvaltningen.

– Teknik- og Miljøudvalget og forvaltningen har mulighed for at blive rådgivet på andre måder end ved at ansætte en ny stadsarkitekt, lyder det.

Som politiker har man altid pligt til at overveje, om der er behov for de brugte ressourcer i det offentlige. Især når det gælder køligere hænder i administrationen. På den anden side er der et kæmpe pres for at sikre god kvalitet i den arkitektur, der bliver opført og sikre borgerne en meningsfuld og bæredygtig byudvikling. Spørgsmålet er så, hvor “the sweet spot” er i forhold til de to ting.

Ser man på den aktuelle situation, så er der stor tvivl henover landet om, hvad der er den rigtige løsning.

I dag er der en stadsarkitekt i 9 ud af Danmarks 98 kommuner. Altså i under 10 procent af kommunerne. I praksis er der i virkeligheden kun 8 efter turbulente år på posten i Aalborg kommune, hvor man nu tager sig en tænkepause efter en fejlansættelse, der hurtigt blev bragt til ophør. I Aalborg har stadsarkitekten også været direktør for By- og landskabsforvaltningen.

I de fleste kommuner, hvor der er en stadsarkitekt, sidder arkitekten ellers som rådgiver uden en stab. Men der er forskellige modeller.

I Gladsaxe er Dennis Larsen lige blevet ansat med det formål at have fokus på at skabe en bæredygtig og smuk by, der hænger bedre sammen og har mennesket i centrum. I Horsens har de en Aalborg-model, hvor Jesper Pagh er chef for Plan, Byg og Erhverv og samtidig har titel af stadsarkitekt.

I Helsingør Kommune har man nedsat et arkitekturtråd med medlemmer fra tre meget forskellige arkitektfirmaer herunder Byggesocietetets formand Ole Schrøder, der skal rådgive kommunen. Det samme gjorde man i 2022 i Odense, hvor partnere fra 5 arkitektfirmaer og en enkelt professor kom i rådet, der ligesom i Helsingør sidder for en 2-årig periode.

Men i København har stadsarkitektens funktion været, at politikerne kunne spørge til råds og rådføre sig med ham eller hende. Det er det som nogle politikere helt sikkert vil komme til at savne. Men netop den position for en stadsarkitekt rummer til gengæld også den største risiko.

For hvis politikerne rådfører sig med en enkelt person, som skal give gode råd ud fra sin egen – naturligvis fagligt begrundede men alligevel – arkitekturerfaring, så bliver det svært at komme udenom en vis form for smagsdommeri. Det er tidligere stadsarkitekter i København – mest i smug – blevet beskyldt for, og det har skabt frustrationer gennem tiden hos både udviklere, andelsforeninger og investorer, som har følt sig udsat for mere eller mindre tilfældige tilsagn eller afslag alt efter, hvad stadsarkitekten virkede til at kunne lide eller ikke kunne lide og uagtet, hvad argumenterne måske egentlig har været.

Den indflydelse afspejles da også af, at den nuværende stadsarkitekt i København, Camilla van Deurs, flere gange har været på listen, Magthaverne, over de mest magtfulde i ejendomsbranchen, selvom hun ikke har nogen formel magt.

Spørger man arkitekterne selv, så er de – måske lidt forudsigeligt – ikke i tvivl om, at en stadsarkitekt er en god ting. Således mener formanden i Arkitektforeningen, Johnny Svendborg.

– Stadsarkitektembedet er en unik mulighed for at prioritere og formidle den livskvalitet, som arkitekturen kan bidrage med til alle byens borgere, og som kræver en tydeligt placeret og kompetent arkitekt i spidsen, med en tydelig politisk opbakning, skriver han.

Det første er efter min opfattelse endnu ikke bevist, hvordan den mulighed kan gribes, men jeg hører gerne om, hvis det er sket et sted i Danmark. Arkitekturåret blev et flop, som jeg har beskrevet tidligere, og der er brug for meget mere end arkitekter, der taler med arkitekter, hvis vi skal drage nytte af den i øvrigt meget store viden og kompetence, som arkitekterne med deres purpose-drevne tilgang opbygger i massivt omfang. De er en uforholdsmæssig stor del af løsningen på både klimaudfordringerne og biodiversitetskrisen, hvor de sidder med nøglerne, og det bliver udnyttet og vidensdelt alt for lidt.

Hvis mandatet er at skulle rådgive, som det er i København, så er det med den politiske opbakning måske mere nødvendigt i form af en tillid, og så kan ingen vel være uenige i, at det skal være en kompetent medarbejder, men det med den tydelige placering og gerne meget mere transparent end tidligere er en nødvendighed uanset om man går med den ene eller den anden løsning.

Er der et alternativ? Det er i hvert fald ikke bare at stille krav om kvalitet. For hvad er det og hvordan vurderes det? Det var det parameter, man gik med ved anlæggelsen af Ørestad, hvor bygherrerne i begyndelsen fik grunden billigere, hvis de entrerede med en kendt arkitekt. Men siden er storcentret Fields om noget blevet skældt ud for sin arkitektur, selvom bygherren gik efter netop et kendt arkitektnavn med mangeårig erfaring.

Så det er muligt, at det er komfortabelt for politikerne at have en stadsarkitekt at læne sig op ad. Men der er klart andre løsninger, som 9 ud af 10 kommuner i dag bruger.

Og hvis man skal have det, så vil det nok være en god ide at definere klarere end i dag, hvad positionen helt præcist skal bidrage med. Både for at borgerne ved, hvad de får for pengene, men også for, at dem, der skal betale i sidste ende for at udvikle kommunen i form af investorer og udviklere, kan forstå, gennemskue og navigere mere præcist i de mange kommunale instanser og føler, at det er transparent, hvad de kan regne med fra stadsarkitektens kontor.

Fakta

I disse 9 kommuner i Danmark er der en stadsarkitekt:

Aalborg – ledig position
Aarhus – Anne Mette Boye
Esbjerg – Morten Harder
Frederiksberg – Claus H. Sivager
Gladsaxe – Dennis Larsen
Horsens – Jesper Pagh
Kolding – Michael Pagaard
København – Camilla van Deurs
Rødovre – Solveig Bergmann Nielsen
Vejle – Lisbet Wolters
Kilde: Arkitektforeningen