Søren Kempf Holm tiltræder 1. oktober som adm. direktør i Wihlborgs A/S. Foto: Agat Ejendomme

Wihlborgs køber ejendom på Østerbro til 71,5 millioner kr.

Det svenske ejendomsselskab Wihlborgs har købt ejendommen Klædemålet 9 på Østerbro for 71,5 millioner kr. Det er en privat investor, som har solgt ejendommen, og den passer godt ind i porteføljen, for Wihlborgs har allerede flere erhvervsejendomme i området. Ejendommen på 3.900 kvm er i dag fuldt udlejet til to lejere til undervisningsbrug og et voksendagstilbud.

– Vores nye ejendom på Klædemålet har en fantastisk placering og supplerer vores eksisterende portefølje rigtig godt. Klædemålet bliver den tredje ejendom i kvarteret, siger direktør Søren Holm, Wihlborgs Danmark.

Hos øversteledelsen i hjemlandet, er man glade for at kunne ekspandere i Danmark.

Klædemålet 9 på Østerbro. Foto: Wihlborgs.

– Klædemålet bliver endnu en brik i puslespillet i vores bestræbelser på at opbygge en attraktiv klynge af ejendomme i området, og det styrker vores muligheder for at bidrage til en positiv udvikling af hele erhvervsområdet, siger adm. direktør Ulrika Hallengren, Wihlborgs.

Wihlborgs er et ejendomsselskab med fokus på erhvervsejendomme i Øresundsregionen.

Porteføljen består af ejendomme i Malmø, Helsingborg, Lund og København. I Malmø, Lund og Helsingborg er Wihlborgs det førende ejendomsselskab med ejendomme for 55,7 milliarder kr. og årlige lejeindtægter på 4,2 milliarder kr.

Wihlborgs blev senest kendt i det danske marked for den markante udlejning i slut 2022 af 12.000 kvm til Rigspolitiet i Ejby i en ejendom, der tidligere havde været datacenter for Danske Bank. Wihlborgs forøgede sidste år også porteføljen med de tidligere SAS-ejendomme på Amager Strandvej tæt på Københavns Lufthavn. De blev købt af PFA for over en milliard kr.

Læs også Wihlborgs udlejer 12.000 kvm kontor til Rigspolitiet

Læs også Milliardhandel: Wihlborgs overtager københavnske kontorejendomme





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder