Allerød Kulturtorv, som arkitekterne forestiller sig, at det skal se ud. Visualisering: C. F. Møller/Urban Power

Akademikerpension bygger for 300 millioner kr. i bymidteprojekt

Akademikerpension har af kommunalbestyrelsen i Allerød Kommune fået et ja til at sætte et større projekt i gang, der skal forskønne Allerøds bymidte og samtidig skabe omkring 100 nye boliger.

Der er tale om tre nye ejendomme, der foruden boliger skal indeholde en café, foreningslokaler og en parkeringskælder. De kommer til at ligge på Allerød Kuturtorv, ikke langt fra S-togsstationen og gågaden.

Selv om det er muligt at bygge op imod 12.000 kvm, har Akademikerpension valgt kun at udnytte 10.000 kvm af byggeretterne. I stedet bliver der gjort plads til flere grønne rum, ligesom teatret Mungo Park og biblioteket får en ny, grøn forplads.

– Vi er stolte over at skulle opføre et myt byrum til borgerne i Allerød, og vi gør det med den største intention om at tilbyde borgerne et område, der binder byen sammen med den omkringliggende natur, siger Jens Munch Holst, der er adm. direktør i Akademikerpension.

Kuben Management er bygherrerådgiver på projektet, mens C. F. Møller Architects og Urban Power har tegnet henholdsvis boliger og byrum. Niras er valgt som ingeniør, og Bruun & Hjejle står for den juridiske rådgivning.

Læs mere Akademikerpension investerer 130 millioner kr. i bosted for autister





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder