NPV er i gang med at opføre 333 mikroboliger og 17 hotellejligheder på Sydhavnsgade i Københavns Sydhavn. Illustration: Tegnestuen Vandkunsten

Nordicals: Brug for mange flere små boliger i København

Mens antallet af unge og enlige københavnere er vokset støt de seneste mange år, er antallet af steder, hvor de kan bo, faldet. Det konkluderer erhvervsmæglerfirmaet Nordicals i en analyse, der kigger på udviklingen i boliger i København på maksimalt 60 kvm.

Sammenlagt er der således forsvundet mere ned 10.000 små boliger siden 1991 på grund af sammenlægninger af mindre nabolejligheder eller nedrivninger af ældre ejendomme. Og tilbagegangen er sket i alle bydele på nær Amager Vest. Men de seneste 10 år er der samtidig kommet 20.000 flere husstande til, som består af enlige uden børn.

– Vi ser allerede et decideret underudbud af mindre boliger i København, og med den demografiske udvikling de kommende år, vil den tendens kun styrkes, siger Erik Andresen, der er adm. direktør for Nordicals.

Regel spænder ben for små boliger
Han peger på reglen om, at nyopførte ejendomme skal indeholde en stor andel boliger med en størrelse på mindst 95 kvm, som årsagen til misforholdet mellem udbud og efterspørgsel. Reglen blev lavet for at tilgodese børnefamilier, men den er altså omvendt med til at presse enlige og unge ud af byen, fordi der bliver bygget færre mindre boliger.

Reglen er i 2020 blevet blødt op, og det har hjulpet på tilgangen af små boliger. Men der er stadig brug for et stort løft de kommende år, og derfor foreslår Erik Andresen at give boligstørrelserne fri.

– Hvis vi skal komme boligudfordringerne til livs, er et godt sted at starte at lade de private udviklere og investorer bidrage til løsningen. Fjern reguleringen af størrelsen på lejligheder i nybyggerier. Det vil give de frie markedskræfter mulighed for at bidrage til løsningen, siger han.

Læs mere Byggeriet kan ikke følge med den voksende efterspørgsel på boliger

Læs mere Liste: I disse kommuner bor der flest og færrest singler





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder