Verdions lager i Allerød. Foto: Verdion.

Medicinalvirksomhed lejer sig ind på 26.000 kvm i logistikcenter ved Allerød

Den britiske ejendoms- og logistikinvestor Verdion har udlejet 26.000 kvm moderne logistik- og lagerplads til en større dansk medicinalvirksomhed i den anden og nylig færdiggjorte fase af logistikparken Verdion iPark Copenhagen ved Allerød. Verdion har netop skrevet under på en langvarig kontrakt med medicinalvirksomheden. Det er Colliers, som stået med formidlingen af udlejningen.

Udlejningen glæder Verdions danske Commercial Manager, Daniel Carstens.

– Dette er vores andet færdigbyggede og fuldt udlejede projekt nord for København, som imødekommer efterspørgslen fra områdets farmaceutiske klynge af virksomheder og giver logistikplads af høj kvalitet med gode transportforbindelser nord- og sydpå. Vi er glade for, at vi har fået denne store lejer på plads så kort tid efter, at byggeriet stod færdigt. Vi ser frem til samarbejdet og til at supportere lejeren under hele det kommende indretningsarbejde i deres nye lager- og logistikfaciliteter, siger han.

Masser af kvm på vej 

Verdion gjorde sin entre på det danske marked i 2013. Selskabet har en europæisk logistikportefølje på 17 milliarder kr. og har opført og udlejet 100.000 kvm. spekulativt lager- og logistik-byggeri i Danmark. På nuværende tidspunkt har selskabet yderligere godt 100.000 kvm på vej i Danmark.

– Vi oplever stor efterspørgsel på velbeliggende lager- og logistikfaciliteter i Danmark såvel som i Sverige, hvor vi også har fuld gang i en lang række udviklingsprojekter. I den seneste tid har vi ad flere omgange underskrevet lejeaftaler med lejere, allerede inden den pågældende logistikfacilitet stod klar til indflytning. Vi er glade for, at vores spekulative udviklingsstrategi bærer frugt, og vi ser frem til at fortsætte de gode tendenser på det danske og nordiske marked, siger Daniel Carstens.

Verdion ønsker ikke at oplyse, hvilken medicinalvirksomhed der er tale om.

Læs også Verdion ansætter ny investment manager med ansvar for Norden

Læs også Verdion udvikler lager- og logistikbygning nær Vejle





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder