Kulpladsen i nordhavn. Billede: By & Havn.

By & Havn udskriver projektkonkurrence om nyt område i Nordhavn

I efteråret 2023 kommer By & Havn til at invitere en række rådgivere til en projektkonkurrence om en bebyggelsesplan for Kulpladsen, som ligger nord for Svanemøllemærket i Nordhavn.

Det er planen, at området skal omdannes med et nyt teknisk anlæg, publikumsorienteret service – som blandt andet kan omfatte hoteller og restauranter – erhvervsbyggeri og byrum, som skal understøtte miljøet ud til vandet. Projektområdet, som fylder 25.000 kvm, vil også skulle have en ny lokalplan og et nyt kommuneplantillæg.

– I By & Havn ser vi frem til at udvikle Kulpladsen i den ånd og med de særlige maritime karaktertræk, der er så kendetegnende for hele området omkring Svanemølleværket og Kulpladsen. Vi ved, at der er stor interesse og ønsker for udviklingen og den kommende anvendelse og indretning. Vi holder derfor et borgermøde, hvor vi vil tage imod input og ønsker til stedets fremtidige udvikling, inden projektkonkurrencen begynder senere på året, siger Anne Skovbro, adm.direkør, By & Havn.

Udviklingen af området sker på baggrund af, at spidsbelastningsanlægget på Svanemølleværket har udtjent sin værnepligt, og vil derfor vil et nyt anlæg blive etableret på Kulpladsens nordlige del. Det betyder, at en stor del af arealet ved Svanemølleværket vil blive frigivet.

Udover tilførslen af erhverv og nye byrum kan udviklingen af Kulpladsen også agere som katalysator for den fremtidige udvikling for Nordhavn. Det er planen, at erhvervsbyggeriet skal være startskuddet på et erhvervsområde med fokus på tech. Derudover skal det gamle spidsbelastningsanlæg også omdannes til et teknisk museum, som vil blive udbudt i en særskilt konkurrence.

Opstart af processen for ny lokalplan og kommuneplantillæg forventes i andet kvartal 2024.

Læs også By og Havn vil udleje grund i Nordhavn til midlertidige studieboliger

Læs også By & Havn vil opsætte over 1.500 el-ladere





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder