Tofteengen 6 i Lynge,hvor Matas vil opføre logistikcenter. Foto: Google Street View

Her vil Matas bygge 32.500 kvm logistik

I et par år har Matas gået med planer om at opgradere sin kapacitet indenfor onlinehandel ved at opføre et nyt logistikcenter nær Lynge, og nu skal de føres ud i livet.

Den børsnoterede butikskæde har underskrevet en kontrakt med totalentreprenøren Amatech om byggeriet af 32.500 kvm på Tofteengen 6 i Vassingerød ved Lynge i  Nordsjælland.

Centret skal gøre det muligt at udvide onlinesortimentet, forkorte leveringatiderne og sænke logistikomkostningerne. Samtidig vil det fordoble Matas’ nuværende onlinekapacitet med mulighed for at opskalere yderligere efter behov.

– Vores nye faciliteter vil gøre det muligt for os at servicere vores kunder endnu bedre, øge vores driftseffektivitet og skabe morgendagens logistikcenter, siger Per Johannesen Madsen, der er CFO hos Matas A/S.

Bygningerne vil få installeret solceller på taget, som dækker cirka en tredjedel af ejendommens forventede energiforbrug.

Tæller man både grundkøb, byggeomkostninger, maskiner og inventar med, er der tale om en investering på mellem 525 og 550 millioner kroner. Ejendommen forventes at kunne tages i brug i foråret 2025.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder