Byggeriet er en af Danmarks største klimasyndere. Det vil Bygherreforeningen gøre op med, og derfor har den udstukket et mål om at gøre byggeriet i Danmark klimaneutralt senest i 2040.

– Der skal sendes et klart signal til den øvrige del af branchen om, at den skal kunne matche en ændret efterspørgsel fra bygherrerne. Vores medlemmer investerer omkring 100 milliarder kr. om året, så de kan om nogen påvirke markedet. Og så skal der sendes et klart signal til de politiske beslutningstagere om, hvor lovgivning og rammer skal forbedres, siger Peter Fangel Poulsen, formand, Bygherreforeningen.

Kravet kommer til at have fire fokuspunkter: Klima og energi, ressourcer, kemi og biodiversitet. De fire fokuspunkter er koncentreret i reduktionen af CO2-aftryk, energiforbrug, ressourceforbrug, anvendelse af kemi og skader på miljøet i forhold til biodiversiteten. Hvert fokuspunkt indeholder adskillige pejlemærker og tiltag, som skal gøre det muligt for danske bygherrer at komme i mål med det overordnede krav.

– I den nuværende version af bæredygtighedspolitikken er 2040 valgt som endemål. Ser vi på den gældende klimalov, skal Danmark være klimaneutral i 2050, men det er løbende til forhandling i Folketinget og kan blive rykket frem inden 2030. Med bygherrernes langsigtede investeringshorisont in mente er det derfor vores opfordring, at den enkelte bygherre er ambitiøs i de kommende års investeringer – med 2040 som mål for de nødvendige reduktioner, siger Olli Fischer, der er næstformand, Bygherreforeningen.

Fakta: 

· Bygge-, anlægs- og ejendomssektorerne i Danmark står for 40 procent af det nationale energi- og materialeforbrug, 30 procent af CO2-udledningen og affaldsproduktionen, 33 procenten af vandforbruget og 20-35 procenten af de væsentligste skader på miljøet, herunder biodiversiteten.

· Bygherreforeningens bæredygtighedspolitik udpeger klima & energi, kemi, ressourcer og biodiversitet som fire problemområder, hvor reduktioner er nødvendige og vil have brede positive effekter på længere sigt. Til hvert område knyttes pejlemærker og handlinger, som reducerer deres negative påvirkninger. For eksempel:

· Nybyggeriets aftryk reduceres – bl.a. gennem krav i Bygningsreglementet og faldende grænseværdier.

· Nedrivninger skal undgås og begrænses til de tilfælde, hvor en bygning er helt udtjent, ikke kan opfylde noget formål eller er ikke-omsættelig i markedet.

· Problematiske kemiske stoffer udfordrer markedet for genbrug/genanvendelse af materialer. Er nedrivning uundgåelig, skal sekundære råstoffer tilvejebringes ved hjælp af miljø- og ressourcekortlægninger og selektive nedrivninger.

· I ethvert projekt bør der udarbejdes en miljøkonsekvensvurdering eller naturredegørelse og en strategi for, hvordan der kan genoprettes og fremtidig natur kan styrkes.

Kilde: Bygherreforeningen 

Læs også Knap hver femte private bygherre forventer at aflyse byggerier i år