Parcelhusbyggeri står for dobbelt så høj en CO2-udlejning osm etagebyggeri eller omdannelse af industri og erhverv til boliger, viser ny rapport. Foto: Concito.

Concito-rapport: Parcelhuse udleder dobbelt så meget CO2 som andre boformer

De kommunale planafdelinger spiller en stor rolle, når det gælder om at reducere CO2-aftrykket fra fremtidens boligbyggeri. Det er en af konklusionerne fra tænketanken Concito, der netop har udgivet en rapport om CO2-udledningen for forskellige typer byudvikling.

Rapporten bygger på beregninger af CO2-aftrykket fra henholdsvis et parcelhuskvarter, et område med rækkehus- og etagebyggeri og en område, hvor industribyggeri omdannes til boliger. Regnemodellen tager udgangspunkt i udledning fra både byggematerialer, drift og nedrivning og viser, at parcelhuskvarterets klimabelastning er mere end dobbelt så stort som i de to andre områdetyper.

Ganske vist er parcelhusbeboerne blevet bedre til at spare på energi og strøm, men fordi det gennemsnitlige parcelhus efterhånden er vokset til at have en størrelse på 200 kvm, skal der bruges langt flere byggematerialer til at bygge huset, end det tidligere har været tilfældet.

Løsningen er mindre boliger
– Antallet af kvadratmeter er klart den faktor, der fylder mest i de samlede udledninger fra en bolig. Desuden optager de areal, der kunne være brugt til andre gode formål i byområderne som grønne parker, natur og biodiversitet. Derfor skal vi have vendt trenden væk fra større parcelhuse. Vi skal bygge mindre, men også tættere og højere, siger programchef Peter Andreas Norn fra Concitos Klimalaboratorium.

Rapporten anbefaler, at kommunerne i forbindelse med udlægning af nye byudviklingsområder påvirker udledningerne der, hvor det er muligt. Det kan ske ved at begrænse antallet af kvadratmeter, stille krav til materialer, reducere et områdes samlede størrelse, samt sørge for gode kollektive transportforbindelser og cykel-og gangstier.

Rapporten konkluderer også, at de nye LCA-krav til byggeriet ikke nødvendigvis får den fulde, tilsigtede effekt, fordi de kun lægger begrænsninger på, hvor mange kilo CO2-ækvivalenter, et byggeri må udlede per kvadratmeter per år, men ikke sætter grænser for, hvor mange kvadratmeter, der bygges.

Læs mere Nyt råd i byggebranchen skal skabe bæredygtig forandring

Læs mere Ejendomsbranchens største selskaber går sammen i ny bæredygtighedsalliance

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder