Illum har valgt, at CBRE skal varetage varheusets tekniske drift.

CBRE’s facility management-afdeling skal stå for teknisk drift i Illum

CBREs afdeling GWS Danmark (Global Workplace Solution) skal fremover stå i spidsen for al teknik i stormagasinet Illum de næste fem år.

Aftalen er indgået, efter at Illums har ledt efter én samlet udbyder, som kan varetage alle tekniske driftsfunktioner i det danske stormagasin. CBRE GWS skal stå for den tekniske drift af cirka halvdelen af Illum, hvilket svarer til et areal på 20.000 kvm. Opgaverne består blandt andet af lovpligtige eftersyn, service på anlæg, teknisk rådgivning og energioptimeringsprojekter.

– Vores aftale med stormagasinet Illum betyder, at det fremover er CBRE GWS, der skal sikre, at elementer som vand, varme, lyd, sprinklere, elevatorer og meget andet i det eksklusive hus virker, som det skal. Det handler dybest set om, at Illum skal driftes bedre, sikrere og mere omkostningseffektivt end tidligere, og det er vi leveringsdygtige i. Samtidig er det en historisk bygning med særlige vilkår, vi skal tage hånd om, siger administrerende direktør for CBRE GWS, Michael Rusborg.

Ifølge Jan Ullstad, finansdirektør i Illum, skal aftalen gøre stormagasinet mere tiltrækkende for internationale brands, og ifølge CBRE er det første gang, at et københavnsk stormagasin vælger ét selskab til at varetage den tekniske drift.

Læs også CBRE finder ny Director i Nordicals København

Læs også CBRE investerer i store logistikprojekter i Greve og Fredericia





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder