Ny regnemodel gør det lettere at finansiere solceller på ejendomme

Det skal være lettere for ejere af erhvervsejendomme at få finansieret anlæg, der producerer grøn energi. Det mener Realkredit Danmark, som fra nytår derfor har lavet om på måden, de beregner værdien af en ejendom med egen elproduktion fra eksempelvis solceller.

Helt konkret sker det ved, at værdien af elproduktionen indgår som en indtægt i forbindelse med, at ejendommen skal værdiansættes. På den måde stiger værdien af ejendommen, og på den måde er det muligt at finansiere en større del af ejendommen med et realkreditlån.

Niels Bang-Hansen, der er erhvervskundedirektør i Danske Bank, forklarer, hvad det betyder i praksis:

– Vi har blandt andet haft et eksempel på en større boligudlejningsejendom, som havde et årligt strømforbrug på ca. 120.000 kroner. Via det solcelleanlæg, som de fik indlagt i ejendommen, kunne de helt elimimere den udgift. Det gav en merværdi på ejendommen på cirka 2,5 millioner kr., siger han.

Skal skubbe på den grønne omstilling
Realkredit Danmark håber, at den nye værdiansættelsesmodel kan føre til, at der kommer flere solceller på erhvervsejendommes tage, så den grønne omstilling kan gå endnu hurtigere.

– Vi tror på, at markedet for solceller kan vokse markant, og som realkreditinstitut vil vi også gerne være med til at vise vejen og skabe et endnu større incitament til at investere i solceller. Det er en gevinst for miljøet, men for den enkelte virksomhed giver det også flere muligheder – både i forhold til at etablere selve solcellerne, men naturligvis også i forhold til at nedbringe ens udgifter til strøm, siger Kamilla Hammerich Skytte, der er administrerende direktør i Realkredit Danmark.

Techvirksomheden Spacemaker lavede for nylig modelberegninger af potentialet for solcellestrøm på erhvervsejendomme i København. Læs artiklen her

Ser man bort fra finansieringen er og fortsat barrierer for opsætning af solceller på udlejningsejendomme, og dem arbejder Ejendomdanmark for at få afskaffet. Læs, hvad chefrådgiver Morten Jarlbæk Pedersen mener om den sag her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder