Hotellet NH Collection Copenhagen. Foto: NH Collection

Ørkenfort-renovering får guldstempel som det første i Danmark

Som det første hotel i Danmark er NH Collection Copenhagen – ejet af ATP Ejendomme – blevet bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld for renoveringen af den ikoniske bygning ved Knippelsbro, der tidligere husede Nordeas hovedkvarter og går under navnet ‘Ørkenfortet’.

Guldcertificeringen kræver, at man har indtænkt en række miljømæssige, økonomiske og sociale elementer.

– Det er vigtigt for os, at vi driver et hotel ud fra et bæredygtigt perspektiv. Med guldcertificeringen fra DGNB er vores bæredygtige intentioner med hotelbygningen blevet realiseret.

– Det har resulteret i nogle innovative og kreative løsninger med fokus på at minimere vores klimaaftryk, som samtidig imødekommer gæsternes behov og det lokale byrum, siger Anders Duelund, der er General Manager for det femstjernede hotel på adressen Strandgade 7 i København.

I hotelejendommen kommer det blandt andet til udtryk ved, at bygningens beton er genbrugt til nye facadesten, og at værelserne bliver nedkølet af havvand. Samtidig er der anvendt lokal kunst til udsmykningen, og alle har adgang til hotellets lounge og bar.

Det var den modernistiske arkitekt Palle Suenson, der tilbage i 1950’erne tegnede bygningen, som oprindeligt var hovedkvarter for skibsværftet B&W. Derfor finder man også en del referencer til det tidligere skibsværft som for eksempel et kunstværk ved hovedindgangen, som er udført af den lokale kunstner Anna Bak.

Læs også ATP opgraderer Ørkenfortet





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder