Nrep købte Trøjborg Centret i 2014 og har altså nu solgt den i dag 11.500 kvm store ejendom med 42 taglejligheder. Foto: Nrep

Nrep sælger udvidet shoppingcenter for trecifret millionbeløb

Trøjborg Centret i Aarhus får ny ejer i form af det mindre ejendomsselskab Løgten Invest med base i Skødstrup nordøst for Aarhus.

Det oplyser ejendomsudvikleren og -investoren Nrep med base i København, som har solgt shoppingcentret for et ’trecifret millionbeløb’.

Nrep købte Trøjborg Centret i 2014 og har altså nu solgt den i dag 11.500 kvm store ejendom med boliger. Nrep har i løbet af sit ejerskab stået for en modernisering og udvidelse, blandt andet med byggeri af 42 taglejligheder.

– Nrep har gjort et flot stykke arbejde med at modernisere og udvikle Trøjborg Centret de seneste år. Vi er glade for at overtage denne attraktive og centralt beliggende bygning, og vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med lejerne fremover, siger direktør og hovedejer Sonni Rode Madsen, Løgten Invest.

Trængte til fornyelse
Da Nrep købte Trøjborg Centret i 2014 lå en modernisering og måske også en udvidelse i kortene. Det var Thomas Riise-Jakobsen, der i dag er partner i Nrep, der på vegne af Nrep stod for købet og så mulighederne.

– Vi overtog Trøjborg Centret med en klar ambition om at revitalisere det. Det har en fantastisk beliggenhed, men det trængte også til en fornyelse. Den har vi gennemført i samarbejde med lejere, lokale myndigheder og andre interessenter. Vi er glade for, at det er lykkedes os at puste nyt liv i centeret og gøre det attraktivt for kunder, lejere og nu også nye ejere, siger han.

Trøjborg Centret var på 5.000 kvm, da Nrep købte det i 2014. Foto: Nrep

Udvidet med 5.000 kvm boliger
I 2017 fremlagde Nrep planer for at udvide det 5.000 kvm store center. På taget blev der bygget 5.000 kvm boliger, ligesom butiksarealerne blev moderniseret og udvidet, så der blev plads til caféer og spisesteder. Dermed nåede arealet op på 11.500 kvm. De 42 lejligheder blev sat til salg i 2020, og udvidelsen var endeligt gennemført i 2021. Der er endvidere opstillet 12 ladestandere – heraf seks lynladestandere – til elbiler.

Nu slutter ringen for Thomas Riise-Jakobsen, fordi han ligeledes har stået for salget til Løgten Invest.

– Det er jo en helt anden ejendom, vi sælger. Trøjborg Centrets udvikling illustrerer ret godt, hvad vi vil, når vi arbejder med mindre bycentre. Ofte er de lukkede omkring sig selv. Vi vil åbne dem mod nærmiljøet, ændre udtrykket med respekt for historien og gøre dem attraktive for nye lejere. Boliger skaber samtidig liv og helhed. Det kan bidrage til at fremtidssikre ejendommene og gøre dem til lokale omdrejningspunkter, siger Thomas Riise-Jakobsen.

Trøjborg Centret blev opført i 1976.

Rådgivere i forbindelse med transaktionen er Colliers, Bruun & Hjelje samt Clemens Advokatfirma.

Læs om Nreps 2021-resultater og forventninger til 2022:

Nrep forvalter nu for 130 milliarder kr.

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs alle nyheder om detail her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder