Hvis danske ejendomsbesiddere går ud og regulerer med over 8 procent i år og det samme næste år, så er der ingen tvivl om, at det er en uhørt voldsom prisstigning. Og den kan næppe være begrundet i reelle stigninger i driftsudgifter i de allerfleste tilfælde.

Derfor var der fra politisk side alle gode grunde til at gå i dialog med branchen for eksempel via Ejendomdanmark eller ved simpelthen at indkalde nogle af Danmarks største ejendomsbesiddere til et møde i boligministeriet. I stedet har regeringen sammen med en række støttepartier valgt at gennemføre et eksproprierende-lignende loft over huslejen.

De læsere, der normalt læser mine kommentarer vil vide, at jeg for nogle uger siden håbløst naivt argumenterede for, at dette indgreb ikke havde gang på jord, men var simpelt valgflæsk.

Der tog jeg fejl. Men det ændrer ikke på min overraskelse over, at det rent faktisk skete. Jeg er meget stor tilhænger af, at vi skal beskytte de svageste i vores samfund. Men vi skal beskytte dem samtidig med, at vi styrker troen på retfærdighed, troværdighed og tilliden til hinanden. Det gør man ikke ved at overtrumfe private aftaler efter forgodtbefindende.

Det handler ikke om, hvorvidt det er hårdt for de lejere, der eventuelt får en huslejestigning. For det er det. Det handler heller ikke om, hvorvidt det er rimeligt, at man hæver lejen og begrunder det med øgede driftsudgifter. Den bliver nok svær at argumentere hjem.

Men det er ligesom, da Inger Støjberg forsøgte at vende rigsretssagen til et spørgsmål om for eller imod barnebrude. Det var ikke det, det handlede om. Det handlede om, hvorvidt det er ok at bryde loven eller ej.

Samme udfordring med andet fortegn
Det er samme udfordring med dette lovindgreb. Man kan synes det er nok så sympatisk, at ejendomsselskaber, der ofte har tjent 2- eller 3-cifrede millionbeløb i 2021 ikke skal gå ind og hæve lejen, så lavindkomstfamilier får huslejestigninger på op mod 1.000 kr. per måned. Det skal man da være et skarn, hvis man ikke har en social samvittighed, der byder en.

Til gengæld handler det om, at vejen derhen er på alle måder forkert, og den er med til at underminere både tilliden til det danske investeringsklima, men især forståelsen af, at husleje er en ydelse, man betaler for at modtage en vare i form af en bolig, og man kan derfor tillade sig at forvente at blive godt behandlet som en ordentlig kunde.

Nu er der i stedet igen bygget skel mellem lejere og udlejere, som kommer til at fremstå som to parter, der har modsatrettede interesser. Det er faktisk noget af det, som flere gode kræfter i branchen har arbejdet på længe at ændre på, men der er vi slået tilbage til de ærgerlige dage i 70erne og 80erne, hvor udlejere var spekulanter og lejere lidt “stakkels”.

Rart med penge til vælgerne
Det er altid rart at dele penge ud til vælgerne i en valgkamp. Problemet er, at regeringen nu ikke bare har delt ud af statslige midler på ikke-gennemtænkt vis som med varmechecken. De deler faktisk ud af andres penge i denne omgang og oven i købet med tilbagevirkende kraft.

Det er rigtig ærgerligt, og det værste er, at det hele i høj grad blot er en leflen for et oplagt vælgersegment i den valgkamp, som Socialdemokratiet hårdnakket påstår ikke er i gang. Og endnu en gang rammer det ejendomsbranchen, som regeringen sammen med finanssektoren har udnævnt til sin hovedfjende nr. 1.

Det er magtfuldkomment, og det er ikke værdigt, når man som regering for hele landet bør samle Danmark og sikre, at alle bliver behandlet fair og retfærdigt.

Læs også Regeringen indfører loft over huslejestigninger