Aalborg. Foto: Shutterstock

Branchen afviser S-forslag om loft på huslejestigning

S-regeringen foreslår nu, at der skal sættes et midlertidigt loft på, hvor meget huslejen må stige med, men allerede, inden forslaget for alvor er blevet belyst og diskuteret, bliver det skudt ned af Ejendomdanmark.

Således mener ejendomsbranchens erhvervsorganisation, at det dugfriske forslag, der indebærer, at der lægges et loft, som skal vare i 2 år og begrænse huslejestigningerne til 4 procent årligt, ’rejser flere spørgsmål end svar’. Forslaget omfatter nye og allerede indgåede lejekontrakter med tilbagevirkende kraft.

I virkeligheden er der dog ved at blive fundet mindelige løsninger for de enkelte lejere, påpeger Ejendomdanmark, og derfor er organisationen, der repræsenterer de danske ejere, udlejere og administratorer, kritisk over for forslaget.

– Lige nu sidder hvert eneste af vores medlemmer og finder den rette balance, der både tager højde for deres enkelte lejere og som passer til mulighederne i deres virksomheder. Jeg har grundlæggende tiltro til, at der kan blive fundet løsninger ude i virkeligheden, for det lykkedes under coronakrisen, hvor der blev fundet utrolig mange mindelige løsninger. Samtidig ved jeg, at emnet fylder enormt meget hos vores medlemmer, siger adm. direktør Peter Stenholm, Ejendomdanmark.

Han påpeger, at den grundlæggende udfordring lige nu er den høje inflation, og at den alene kan løses på samfundsplan.

’Vores branche vinder ikke på en høj inflation’
Udfordringen er lige nu, at lejen for nogle lejemål reguleres efter nettoprisindekset, NPI. Brugen af det blev udvidet i juli 2015, hvor det afløste trappelejen.

– Vi går gerne ind i en dialog om, hvorvidt nettoprisindekset er det rette valg, når det grundet inflationen, som rammer os alle, kan springe fra stigninger på cirka 0,8 procent i 2019 til 8,7 procent i år. Vores branche vinder ikke på en høj inflation og har den seneste tid kunnet se deres omkostninger stige, siger Peter Stenholm og fortsætter:

– De lever dog – ligesom alle andre virksomheder – af deres kunder. Det er i dette tilfælde lejerne, og derfor har de også en vurdering ned på hvert enkelt lejemål omkring, hvordan de griber det an. Derfor er dialog mellem parterne nøglen til at løse denne udfordring.

Læs også DI: Huslejeindgreb er gift for nye investeringer

Læs også ED: Høj inflation er et samfundsproblem og skal løses på samfundsplan

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder