Adm. direktør Peter Stenholm, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

Ejendomsbranchen håber på flere udenlandske medarbejdere

Regeringen har sammen med Venstre, SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgået en aftale, som skal styrke den internationale rekruttering og dermed afhjælpe det nuværende problem med manglende arbejdskraft, som påvirker flere brancher. Ejendomdanmark stiller sig positive over for den nye aftale, da der også i ejendomsbranchen er mangel på arbejdskraft.

– Mangel på arbejdskraft er en af de største udfordringer for hele erhvervslivet og specifikt i ejendomsbranchen. Så det er positivt, at der er landet en bred aftale, som tager hånd om problemstillingen. Rekruttering er et emne, der fylder meget, og alle tiltag for at løse den udfordring bydes velkomne, siger Peter Stenholm, adm. direktør i Ejendomdanmark.

Aftalen har fokus på at tiltrække international arbejdskraft. Det skal blandt andet ske ved, at beløbsgrænsen, som er det beløb en arbejdsgiver som minimum skal betale en medarbejder, som kommer fra et land uden for EU, for at vedkommende har ret til at opholde sig og arbejde i Danmark, midlertidigt sættes ned til 375.000 kr. i en treårig periode fra 1. december i år.

Ejendomsbranchen er en af de brancher, der både nu-og-her og på længere sigt har brug for flere ansatte. Estimater viser, at der i 2030 vil være brug for cirka 8.800 flere medarbejdere alene i ejendomsbranchen, ifølge Ejendomdanmark.

– Vi kan selv fortælle om branchen og dens muligheder. Vores medlemsvirksomheder gør også i dag et stort arbejde for at fastholde de ældre medarbejdere og sikre de yngre årgange let adgang. Det arbejde vil både de og vi fortsætte med. Udfordringer som mangel på arbejdskraft er dog noget, vi også skal løse på samfundsplan, og det vidner nattens aftale en vished blandt politikerne om. Det er godt, siger Peter Stenholm.

Fakta Ejendomdanmark
Ejendomdanmark er en erhvervsorganisation for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer 85 procent af det professionelle ejendomsmarked. Medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder