Kristina Jordt Adsersen fortsætter som segmentchef for Bolig i Link Arkitektur Danmark sideløbende med rollen som markedsdirektør. Foto: Link

Kendt ansigt bliver ny markedsdirektør i Link Arkitektur Danmark

Kristina Jordt Adsersen, der i dag er segmentchef for Bolig i Link Arkitektur Danmark, er udnævnt til markedsdirektør i selskabet. Udnævnelsen kommer i kølvandet på en ny koncernstrategi, der skal styrke Links ’engagement i de tidlige faser af byggeriets værdikæde’.

Det oplyser den norskejede arkitektkoncern.

Ifølge Kristina Jordt Adsersen er målet med den nye koncernstrategi blandt andet at skabe stærkere forbindelser mellem digitalisering, bæredygtighed og kerneforretning.

– Som tegnestue har vi et erklæret mål om at blive ’bygherrens regissør’ i en tid, hvor både klimakrav og den digitale udvikling gør byggeprocessen konstant mere kompleks. Det indebærer, at vi tager ansvar for vores projekter helt fra tidlig fase til ibrugtaget byggeri. Jeg glæder mig utrolig meget til at bidrage til denne udvikling og implementere vores ambitiøse strategi på det danske marked, siger Kristina Jordt Adsersen.

Som markedsdirektør i Danmark får Kristina Jordt Adsersen blandt andet ansvar for at få teknologi og bæredygtighed endnu tættere ind i kerneforretningen. Og netop det samspil bliver helt centralt for Link i de kommende år, mener hun:

– Hos Link er vi begunstiget af at have kompetencer i verdensklasse inden for både teknologi og bæredygtighed. Det skal vi blive bedre til at sætte i spil i vores projekter, ligesom vi skal blive skarpere på at fortælle markedet om vores stærke fagkompetencer inden for eksempelvis computational design og gennemførte nul CO2-byggerier.

’Den helt rigtige profil’
Kirsten Anker Sørensen, der både er adm. koncerndirektør i Link Arkitektur og adm. direktør i Link Arkitektur i Danmark, siger om forfremmelsen af Kristina Jordt Adsersen:

– Kristina Jordt Adsersen har siden hun begyndte hos Link været en stor del af et opbygge et succesfuldt boligsegment for Link Arkitektur Danmark, og jeg er overbevist om, at hun er den helt rette til stillingen som markedsdirektør. Hos Link tror vi på, at fremtidens vindere i markedet er de tegnestuer, der lykkedes med at skabe bæredygtig arkitektur, som både indtænker klimaet, sociale forhold og økonomisk rentabilitet i kernen af projekterne. Kristina Jordt Adsersen er den helt rigtige profil til at styrke vores position yderligere på det område.

Kristina Jordt Adsersen har været hos Link siden 2018, hvor hun har været en stor del af at opbygge boligsegmentet med fokus på at designe by- og boligprojekter. Hun fortsætter som segmentchef for Bolig i Link Arkitektur Danmark sideløbende med rollen som markedsdirektør. Kristina Jordt Adsersen kom til Link fra en stilling som segmentleder for By & Bolig i Zeso Architects og var inden da partner i og medstifter af arkitektfirmaet Mutopia.

Læs mere i Link Arkitektur henter Kristina Jordt Adsersen som segmentchef

Link Arkitektur har 15 kontorer i Skandinavien og mere end 500 ansatte i Norge, Sverige og Danmark. Virksomheden blev etableret i Danmark i 2013 – 3 år senere overtog Link det danske arkitektselskab Aarhus Arkitekterne, hvormed Link Arkitektur i Danmark i dag tæller cirka 100 medarbejdere.

Læs om Link Arkitektur Danmarks 2021-resultater og forventninger til 2022:

Link i Danmark i lille plus efter næsten tocifret millionunderskud

Læs alle arkitektnyheder her

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder