Chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media. Foto: Claus Sall

Bonnier køber hele Estate Media i Danmark

I oktober 2020 købte Nordens største mediekoncern, svenske Bonnier News, medieselskabet Estate Media AS i Norge og dermed også ejerandelen på 66,5 procent af Estate Media i Danmark. Nu har Bonnier News også købt den resterende del af det danske selskab, så der kan blive fuld fart på ekspansionen og integrationen af markedets bedste og mest dækkende nyheder og konferencer til den professionelle ejendomsbranche.

Det er stifter af Estate Media i Danmark, Kamilla Sevel, der har solgt sin del af selskabet. Kamilla Sevel fortsætter som chefredaktør for de redaktionelle platforme og glæder sig til at udvikle samarbejdet yderligere.

– Det har været en vild udvikling fra, jeg startede Estate Media i Danmark i 2008 til nu. Både i ejendomsbranchen og for os som selskab. Vi skabte firmaet hjemme ved køkkenbordet med målet om at skabe produkter med højere kvalitet. Og det mål må man sige er blevet indfriet. Estate Media er i dag markedets eneste formidler af både nyheder, eksklusive magasiner, konferencer som blandt andet Ejendomsdagene og Boligdagene, podcast og meget andet, der samler branchen og formidler viden, analyser, trends og tendenser. Det sidste halvandet år har vi arbejdet med at lyne stærke positioner i de tre lande sammen og med én ejer kan vi sætte yderligere turbo på den udvikling, siger Kamilla Sevel, der glæder sig til fortsat at være en del af den nordiske koncern.

Estate Media Group er både stærk i Danmark og i Norden
I marts kunne de tre selskaber i Norge, Sverige og Danmark offentliggøre, at de fremover bliver ét samlet forretningsområde under navnet Estate Media Group. Hidtil har gruppens brands i Sverige været kendt under navnene Fastighetsnytt, Business Arena, Byggindustrin og Construction Summit.

Estate Media Group forbliver stærk på journalistik i de lokale hjemmemarkeder, men kommer samtidig til at formidle nyheder, analyser og konferencer til den voksende del af investorer og rådgivere, der arbejder på tværs af de nordiske markeder.

– Med ejerskabet af hele Estate Media i Norge og Danmark kan vi i endnu højere grad udvikle os sammen og tilbyde øget bredde til vores nordiske kunder, når det gælder journalistik, konferencer, events, nye medier og udvikling af digitale produkter, siger adm. direktør Peter Lingmerth, Estate Media Group/Bonnier News.

Estate Media i Danmark ledes af adm. direktør Lars Bernt. Kamilla Sevel fortsætter som chefredaktør, moderator og kommentator og er med sine mere end 30 års erfaring som journalist og moderator i bygge- og ejendomsbranchen garant for den dybe forståelse af ejendomsbranchen, som Estate Media repræsenterer på alle platforme.

Læs også Bonnier køber Estate Media – ser store muligheder

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder